En 24-årig kvinde var generet af en hævet og øm lymfeknude i den ene armhule, og der blev i den anledning foretaget mammografi og ultralydsundersøgelse på grund af mistanke om brystkræft.
Undersøgelserne viste ikke noget unormalt, men for at være helt sikker, fandt man indikation for at udtage en biopsi fra den hævede lymfeknude. Da denne var relativt dybt beliggende, blev indgrebet foretaget under fuld bedøvelse. Biopsien viste, at knuden var godartet, og patienten blev afsluttet fra sygehuset. Omkring 5 uger senere blev patienten set igen, da hun efter udtagningen af biopsien havde fået tiltagende smerter, føleforstyrrelser og bevægeindskrænkning i armen. Der blev iværksat yderligere udredning, og man konkluderede herefter, at kvinden som komplikation til biopsien havde udviklet refleksdystrofi i armen.
Patienterstatningen anerkendte sagen efter § 2, stk. 1, nr. 4, under henvisning til, at skaden var meget sjælden og meget alvorlig set i forhold til patientens grundlidelse, der jo viste sig at være ganske harmløs. Skaden medførte et varigt mén på 25 %.
Sagen er et klassisk eksempel på en vurdering efter § 2, stk. 1, nr. 4. Der var ingen tvivl om, at skaden i form af refleksdystrofi efter udtagning af biopsi var sjælden, og der var heller ingen tvivl om, at den i det konkrete tilfælde var alvorlig, da skadelidte viste sig slet ikke at være syg, men kun moderat generet af en hævet lymfeknude. Hvis det havde vist sig, at biopsien havde vist ondartede forandringer (kræft), er det muligt, at sagen havde fået et andet udfald. I så fald havde det været nødvendigt at få afklaret patientens overlevelsesprognose uden behandling (for at få et billede af grundsygdommens alvor). Der skulle herefter foretages en vurdering af patientens varige mén i forhold til grundlidelsens alvor.
For lignende sager se 00-0028 og 12-5943.
Afgørelsesdato: 13. december 2004