En 47-årig kvinde kom til skade med tommelfingeren i forbindelse med et fald og blev i første omgang behandlet med gips. En uge senere konstaterede man en ledbåndsskade, og kvinden måtte derfor opereres. I efterforløbet udviklede hun et regionalt smertesyndrom (CRPS), og hun måtte senere have foretaget en stivgørende operation.
Patienterstatningen vurderede, at den forsinkede behandling af ledbåndsskaden ikke med overvejende sandsynlighed havde haft betydning for forløbet. Patienterstatningen vurderede også, at det forhold, at kvinden havde udviklet CRPS og fik behov for stivgøring, ikke skyldtes behandlingen, men selve faldtraumet.
Patienterstatningen mente derfor ikke, at kvinden var blevet påført skade ved behandlingen, og afviste sagen efter KEL § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.
Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen, som bemærkede, at udviklingen af CRPS med deraf følgende gener sædvanligvis er udløst af et egentligt traume, såsom et knoglebrud. Det er ikke afklaret, hvorfor nogle patienter efter en tilskadekomst - uanset korrekt behandling - udvikler regionalt smertesyndrom.
Kvinden bad senere ankenævnet om at genoptage sagen, efter at det i en speciallægeerklæring blev beskrevet, at hendes CRPS var udviklet i efterforløbet af operationen, og at der var sket en forværring af tilstanden.
Ankenævnet mente ikke, at der var kommet nye oplysninger, der dokumenterede, at udviklingen af CRPS med overvejende sandsynlighed kunne tilskrives behandlingen, og afviste derfor at genoptage sagen.
Kvinden indbragte derefter sagen for domstolene.
Retslægerådet udtalte, at årsagen til, at CRPS udvikles hos nogle patienter, er ukendt, ligesom incidensen efter traumer er ukendt eller angives med stor spredning i hyppighed. CRPS opstår ofte efter mindre traumer med eller uden kirurgi. Retslægerådet mente derfor ikke, det kunne afgøres, om CRPS i det konkrete tilfælde mest sandsynligt var udviklet som følge af forhold hos kvinden selv eller som følge af behandlingen.
Byretten mente ikke, at speciallægeerklæringen indeholdt væsentlige nye faktiske oplysninger, der kunne give anledning til at genoptage sagen. Byretten mente heller ikke, at Retslægerådets udtalelse indeholdt nye faktiske eller retlige oplysninger, og den gav ikke grundlag for at konkludere, at ankenævnet havde foretaget en fejlagtig vurdering af årsagen til, at kvinden havde udviklet CRPS. Dette blev stadfæstet af landsretten (Vestre Landsrets dom af 28. november 2018, 6. afdeling, sag nr. B-1391-17).
For lignende sager se 00-0028 og 04-1718. Se også FED 2002.654 Ø, FED 2006.173 Ø og U 2011.865 V.
Afgørelsesdato: 8. maj 2013