Spørgsmål og svar

Al behandling, undersøgelse og pleje, der udføres af en autoriseret sundhedsperson, eller af en der arbejder under dennes ansvar, er dækket.

Hvis fx en socialpædagog ved en fejl giver en beboer på en institution forkert medicin, og beboeren får en skade, vil socialpædagogen være dækket, fordi vi lægger til grund, at socialpædagogen handler under ansvar af for eksempel en sosu-assistent.

Patienterstatningens drift finansieres af staten, regioner, kommuner og forsikringsselskaber. Alment praktiserende læger og andre privatpraktiserende sundhedspersoner fx fysioterapeuter, kiropraktorer, jordemødre mv. har ikke forsikringspligt og betaler heller ikke administrationsgebyr, da den primære sundhedssektor er omfattet af regionernes erstatningspligt.

Det samme gælder institutioner og organisationer med ansatte sundhedspersoner. Dog har private sygehuse, klinikker og privatpraktiserende speciallæger erstatnings- og forsikringspligt for behandlinger, der foretages efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg og behandlinger, der betales uden om det offentlige sundhedsvæsen. Som en del af forsikringen betales administrationsgebyr for ansøgninger, der vedrører forsikringspligtige behandlinger.

Private sygehuse, klinikker og privatpraktiserende speciallæger skal tegne forsikring for følgende behandlinger:

  • Behandlinger, der foretages efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg
  • Behandlinger, der betales uden om det offentlige sundhedsvæsen

Nej. Det er ikke en betingelse for, at en patient kan få erstatning, at vedkommende først har klaget til Styrelsen for Patientklager eller regionen.

Men hvis patienten ønsker at klage over en konkret sundhedsperson eller et hospital, en klinik eller lignende, så skal patienten henvende sig til Styrelsen for Patientklager eller regionens patientkontor.

Vi tager udelukkende stilling til, om patienten har fået en skade som følge af behandlingen. Herefter vurderer vi, om patienten kan få erstatning. Vi rejser ikke kritik af enkelte sundhedspersoner, hospitaler eller klinikker.

En ansøgning om erstatning kan sendes direkte til os.

Hvis patienten, regionen, den privatpraktiserende sundhedsperson mv. ikke er tilfreds med vores afgørelse, er der mulighed for at anke afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen, der sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager.

Læs mere på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside

Ja. Patienterstatningen har ofte brug for at indhente oplysninger fra andre end sagens parter.

Patienterstatningen kan i den forbindelse bede et forsikringsselskab eller et pensionsselskab om oplysninger, hvis vi skønner det relevant.

Vi offentliggør ikke navne på ansatte i sundhedsvæsnet.

Skader, som er sket på et hospital, behandler vi som systemfejl. Det vil sige, at vi opererer med hospitalet/afdelingen som den ansvarlige behandler, selvom vi selvfølgelig i journaler kan se navnene på de involverede sundhedspersoner.

Når vi behandler sager vedrørende andre autoriserede sundhedspersoner, for eksempel speciallæger, alment praktiserende læger eller fysioterapeuter, kan vi navngive personen i korrespondancen med patienten, men vi offentliggør ikke navnet.

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er årsag til en behandlingsskade. Det er et spørgsmål om bevis. Danmark har en unik erstatningsordning, hvor patienter ikke behøver at bevise, at de er blevet påført en skade i forbindelse med en behandling. Efter loven stilles der dog krav om, at det skal være "overvejende sandsynligt", at skaden skyldes den pågældende undersøgelse eller behandling. Der skal derfor være en mere end 50 procent sandsynlig årsagssammenhæng, før vi kan anerkende en skade.