Regler for erstatningsberegning

Erstatningsansvarsloven (EAL) er den lov, som Patienterstatningen skal følge ved beregning af erstatning. Loven omtaler erstatning og godtgørelse. 

Erstatningens størrelse afhænger af mange forhold, herunder hvor stor din skade er, og hvilke konsekvenser den har haft for dig. Du kan kun få erstatning for den skade, der er sket på grund af selve behandlingen. De skader og tab, som skyldes den sygdom, du er blevet behandlet for, erstattes ikke.

Reglerne er komplicerede - her finder du et komprimeret overblik:

Der kan efter erstatningsansvarslovens § 1 og § 1 a ydes erstatning for rimelige udgifter som følge af patientskaden. Typiske udgifter, der kan erstattes, er udgifter til medicin, fysioterapi, specialsyet fodtøj, transport m.v. 

Der kan derimod ikke ydes erstatning for udgifter til behandling på privathospital eller lignende, hvis behandlingen kunne være givet gratis i det offentlige sundhedssystem.

Udgifterne kan erstattes frem til sagens afslutning. Fremtidige udgifter kan i visse tilfælde erstattes som et engangsbeløb. Beløbet beregnes ved at gange den gennemsnitlige årlige udgift med det antal år, som udgiften forventes afholdt i. 

Engangsbeløbet kan højst udgøre 10 gange den årlige udgift. Beløbet skal efter EAL § 4, stk. 2, nedsættes med 1 % for hvert år, man på skadetidspunktet var over 39 år. Var man fyldt 60 år, nedsættes beløbet med yderligere 1 % pr. år frem til og med det 69. år.

Beløbet nedsættes ikke yderligere efter det 69. år, og det kan således højst nedsættes med 40 %. Unge under uddannelse vil kunne få erstatning, hvis de har fået forlænget uddannelsen som følge af skaden.

Der kan som udgangspunkt ikke ydes erstatning til ægtefælle, samlever eller andre, der har haft udgifter på grund af skaden. I særlige tilfælde kan nære pårørendes transportudgifter til sygebesøg dog dækkes.

Erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab er skattefri.

Der kan ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis patientskaden har medført et midlertidigt indkomsttab.

Erstatningen ydes først efter udløbet af den forventede sygeperiode. Erstatningen ophører, når arbejdet kunne genoptages, eller når der fastsættes et erhvervsevnetab.

For lønmodtagere beregnes erstatningen som forskellen mellem patientens forventede indkomst, hvis skaden ikke var sket, og den indkomst, som patienten har haft i sygeperioden.

Den forventede indkomst beregnes som:

  • den almindelige lønindkomst, inklusiv ATP-tillæg
  • egentlige løntillæg
  • overarbejdstillæg
  • søgne-/helligdagsbetaling
  • feriepenge/særlig feriegodtgørelse
  • arbejdsgivers pensionsbidrag.

Skattefrie poster som kørselsgodtgørelse og diæter ved udlandsophold medregnes ikke. 

Indkomsten i sygeperioden kan være:

  • sygeløn
  • sygedagpenge
  • revalideringsydelse og lignende. 

Ved beregning af erstatning til selvstændigt erhvervsdrivende lægges der vægt på, om omsætningen og det primære driftsresultat er påvirket af patientskaden, herunder om der er afholdt ekstraudgifter til f.eks. vikar. 

Som arbejdsløs kan man også være berettiget til erstatning, hvis det er sandsynligt, at man ville være kommet i arbejde, hvis patientskaden ikke var sket. 

I visse tilfælde medfører erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste, at kommunen kræver, at man betaler sociale ydelser tilbage. I så fald kan der være mulighed for at få en yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Der skal betales skat af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste.

Der ydes godtgørelse for svie og smerte for hver sygedag, patientskaden har medført. Man betragtes som syg, når man er sygemeldt og får behandling for skaden.

Der ydes kun godtgørelse for svie og smerte fra udløbet af den forventede sygeperiode og frem til det tidspunkt, hvor:

  • arbejdet genoptages
  • behandlingen afsluttes, eller 
  • der fastsættes et varigt mén. 

Godtgørelsen fastsættes efter en fast takst, der fastsættes af Justitsministeriet, og der er fastsat et maksimum for godtgørelsens størrelse. 

Godtgørelse for svie og smerte er skattefri.

Godtgørelse for varigt mén ydes for de varige gener, som patientskaden har medført.

Der ydes kun godtgørelse for varigt mén for den del af de varige gener, der skyldes patientskaden. Der ydes altså ikke godtgørelse for de gener, som skyldes den sygdom, som du blev behandlet for.

Patienterstatningen benytter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel til at fastlægge et varigt mén, hvor ménet er omtalt i tabellen.

Ved beregningen af godtgørelse for varigt mén anvendes en fast takst pr. méngrad. Taksten fastsættes af Justitsministeriet.

Der ydes efter EAL § 4, stk. 1, sidste punktum, ikke godtgørelse ved en méngrad på under 5 %.

Godtgørelsen skal efter EAL § 4, stk. 2, nedsættes med 1 % for hvert år, man på skadetidspunktet var over 39 år. Var man fyldt 60 år, nedsættes beløbet med yderligere 1 % pr. år frem til og med det 69. år. Beløbet nedsættes ikke yderligere efter det 69. år, og det kan således højst nedsættes med 40 %.

Godtgørelse for varigt mén er skattefri.

Hvis patientskaden har medført en varig nedsættelse af arbejdsevnen og dermed et fremtidigt indkomsttab, kan der ydes erstatning for erhvervsevnetab.

Erstatningen fastsættes på grundlag af patientens årsløn på skadetidspunktet. 

Årslønnen ganges med 10 og herefter med erhvervsevnetabsprocenten. Der ydes efter loven ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 %.

Der er fastsat et maksimum for erstatningens størrelse. For børn under 15 år fastsættes erstatningen som méngraden ganget med 10 og derefter ganget med en normalårsløn.

Procenten fastsættes ud fra en prognose over patientens fremtidige arbejdsindkomst henholdsvis med og uden patientskaden. 

Der tages hensyn til resultatet af en eventuel omskoling, revalidering eller lignende. Hvis der forventes et fremtidigt indkomststab på mindst 15 %, kan der fastsættes en foreløbig erstatning for erhvervsevnetab, indtil den arbejdsmæssige situation er afklaret. 

Arbejdsløse vil kunne få erstatning, hvis det er sandsynligt, at de var kommet i arbejde, hvis patientskaden ikke var sket. 

Folkepensionister uden tilknytning til arbejdsmarkedet kan ikke få erstatning for erhvervsevnetab.

Afhængigt af omstændighederne kan efterlønsmodtagere, førtidspensionister og hjemmearbejdende være berettigede til erstatning for erhvervsevnetab.

Årslønnen

Årslønnen fastsættes som udgangspunkt på baggrund af lønindkomsten i det seneste år forud for patientskaden. I særlige tilfælde fastsættes årslønnen skønsmæssigt. 

For unge, der endnu ikke har valgt uddannelsesretning, og hvor det ikke er muligt at foretage en vurdering af de fremtidige erhvervsmuligheder, tages der udgangspunkt i en normalårsløn.

For studerende, som har valgt uddannelse, vil lønnen for en nyuddannet være retningsgivende. 

For selvstændigt erhvervsdrivende fastsættes årslønnen på baggrund af det primære driftsresultat i virksomheden de seneste år før patientskaden. 

For arbejdsløse fastsættes årslønnen til den løn, de kunne have tjent ved sædvanlig beskæftigelse, hvis det er sandsynligt, at de var kommet i arbejde.

For hjemmearbejdende samt for førtidspensionister uden arbejde kan årslønnen fastsættes til værdien af det arbejde, som den pågældende udførte i hjemmet.

For førtidspensionister og efterlønsmodtagere, som supplerer deres pension/efterløn med lønnet arbejde, fastsættes årslønnen til denne indkomst.

Erstatningen skal efter EAL § 9 nedsættes med 1 % for hvert år, man på skadetidspunktet var over 29 år. Fra det fyldte 55. år nedsættes erstatningen med 3 % pr. år frem til og med det 69. år.

Erstatningen nedsættes ikke yderligere efter det 69. år. Erstatningen kan højst nedsættes med 70 %.

Erstatning for tab af erhvervsevne er skattefri.

Der fratrækkes et lovpligtigt egetbidrag fra erstatningen. Egetbidraget er fastsat i klage- og erstatningsloven og udgør 8.596 kr. i 2024.

Hvis patienten afgår ved døden som følge af patientskaden, får afdødes ægtefælle eller samlever et overgangsbeløb. 

Overgangsbeløbet dækker de udgifter, der er forbundet med dødsfaldet, eksempelvis til begravelse, flytning og boskifte. Udbetaling af overgangsbeløbet sker uafhængigt af en eventuel erstatning for forsørgertab.

Hvis der udbetales overgangsbeløb, kan den pågældende ikke også få erstatning for begravelsesudgifter. 

Hvis en anden end ægtefællen eller samleveren har betalt begravelsesudgifter, kan den pågældende få erstatning for disse udgifter. Der kan ydes erstatning for udgifter til bedemand, blomster, bespisning af følget, dødsannoncer og lignende. Der ydes ikke erstatning for udgifter til vedligeholdelse af gravstedet.

Forældre, der mister et barn under 18 år som følge af en patientskade, er berettiget til en særlig godtgørelse efter klage- og erstatningslovens § 24 a og § 46 a. Det er en betingelse, at patientskaden er sket 17. marts 2017 eller senere.

Overgangsbeløb, erstatning for begravelsesudgifter og godtgørelse til forældre er skattefri.

Erstatning for forsørgertab til en efterlevende ægtefælle eller samlever udgør 30 % af afdødes årsløn ganget med 10.

Erstatningen skal efter EAL § 13, stk. 2, nedsættes med 1 % for hvert år, afdøde på skadetidspunktet var over 29 år. Fra det fyldte 55. år nedsættes erstatningen med 3 % pr. år frem til og med det 69. år. Erstatningen nedsættes ikke yderligere efter det 69. år. Erstatningen kan højst nedsættes med 70 %.

Erstatning for forsørgertab er skattefri.

Erstatningen til børn beregnes som summen af de månedlige bidrag, som afdøde kunne være pålagt efter lov om børns forsørgelse.

Staten fastsætter hvert år et fast månedligt bidrag – normalbidraget. Dette bidrag kan dog forhøjes afhængig af afdødes indkomstforhold og antallet af forsørgede børn.  

Erstatningen beregnes fra måneden efter dødsfaldet og frem til og med den måned, hvor barnet fylder 18 år. Erstatning kan i særlige tilfælde ydes frem til barnets fyldte 24. år, hvis barnet var under uddannelse.

Erstatning for forsørgertab er skattefri.

Under sagens behandling kan du efter erstatningsansvarslovens § 10 kræve, at sagen bliver forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på en vejledende udtalelse om méngrad og erhvervsevnetab.

Gebyret til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og udgifterne til nye lægeerklæringer skal du dog selv betale. Reglen gælder, selv om sagen ikke angår en arbejdsskade.

Erstatning og godtgørelse opreguleres til tidspunktet for den afgørelse, hvori erstatningens- og godtgørelsesbeløbet er tilkendt.

Det betyder, at vi anvender de takster for erstatnings- og godtgørelsesbeløb, som er gældende på afgørelsestidspunktet.

Ved beregning af erstatning for erhvervsevnetab opreguleres årslønnen for hvert årsskifte, som passeres mellem skadetidspunktet og afgørelsestidspunktet.

Ligeledes opreguleres beløbet for forsørgertabserstatning til børn for hvert årsskifte, som passeres mellem skadetidspunktet og afgørelsestidspunktet.

Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb deleligt med 500.

En sag kan ifølge erstatningsansvarslovens § 11 genoptages, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til, hvad der blev lagt til grund ved sagens afslutning.

Det er normalt en betingelse for genoptagelse, at der er grundlag for mindst at forhøje enten méngraden eller erhvervsevnetabserstatningen.

Forrentningstidspunktet for erstatnings- og godtgørelsesbeløb er sammenfaldende med datoen for den afgørelse, hvori erstatningen og godtgørelsen tilkendes (afgørelsestidspunktet). Det gælder for alle afgørelse vi træffer fra 1. juli 2022 – også afgørelser i sager, som er anmeldt til os før 1. juli 2022, og uanset tidspunktet for skadens indtræden. 

Det følger af § 24 c i klage- og erstatningsloven, at erstatning og godtgørelse, som udbetales senere end 5 uger efter tidspunktet for afgørelsen om tilkendelse af erstatning og godtgørelse, skal forrentes fra afgørelsestidspunktet.

Det betyder at erstatningsbeløb, som udbetales senest 5 uger efter afgørelsestidspunktet, ikke tillægges renter.

Hvis erstatningen derimod udbetales senere end 5 uger efter tidspunktet for vores afgørelse, skal erstatningen forrentes fra afgørelsestidspunktet til udbetalingstidspunktet.  

Renten fastsættes fastsat efter rentelovens § 5, der udgør den officielle udlånsrente, som Nationalbanken fastsætter henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli hvert år, med et tillæg på 8 pct.

 

Ordforklaring

I de tilfælde, hvor patientskaden indtræder pludseligt, for eksempel i form af en nervebeskadigelse eller en infektion i umiddelbar tilknytning til operationen, anses operationstidspunktet (behandlingstidspunktet) for at være skadetidspunktet.

I de sygdomsforløb, hvor skaden ikke skyldes en pludseligt indtrædende begivenhed, fastsættes skadetidspunktet til det tidspunkt, hvor de første sikre symptomer på skaden viser sig.

Afgørelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om tilkendelse af erstatning og godtgørelse.

Den forventede sygeperiode er den periode, hvor patienten under alle omstændigheder ville have været syg som følge af den sygdom, som han eller hun blev behandlet for (grundlidelsen).

Normal årslønnen er et kapitalbeløb, der fastsættes hvert år, og som anvendes til beregning af erstatning for erhvervsevnetab til børn under 15 år.