Hvem er dækket?

Alle, der bliver behandlet eller får udleveret medicin i Danmark, er dækket af Patienterstatningen. Uanset hvor skaden sker. 

Du er dækket, uanset om din skade er sket på for eksempel et hospital, hos fysioterapeuten eller i egen bolig.

Du er dækket, uanset om du blev behandlet på et offentligt eller privat behandlingssted.

Du er dækket, uanset om du blev behandlet for en fysisk eller psykisk sygdom.

Sundhedsfaglig behandling

Du kan få erstatning, hvis du har fået sundhedsfaglig behandling. Det betyder behandling, som en autoriseret sundhedsperson, for eksempel en læge, en tandlæge eller social- og sundhedsassistent, har udført. 

Sundhedsfaglig behandling kan også gives af en person, der handler på vegne af en autoriseret sundhedsperson, for eksempel en pædagog på et bosted. 

En borger får besøg af hjemmeplejen. Sosu-assistenten giver borgeren medicin. Desværre giver sosu-assistenten en forkert dosis, som får alvorlige konsekvenser for borgeren.

Borgeren kan få erstatning fra Patienterstatningen, da skaden skete i forbindelse med sundhedsfaglig behandling (medicin-givning).

En borger får besøg af hjemmeplejen. Sosu-assistenten hjælper borgeren i bad. Desværre falder borgeren i badet og brækker hånden.

Borgeren får ikke erstatning via Patienterstatningen, fordi uheldet skete i forbindelse med almindelig pleje og ikke sundhedsfaglig behandling.

Hvor dækker erstatningsordningen?

Erstatningsordningen dækker al sundhedsfaglig behandling uanset, hvor behandlingen er foregået.

Du er dækket af erstatningsordningen, uanset om du har fået behandling på et offentligt eller privat sygehus.

Det har heller ingen betydning, om du er blevet behandlet for en fysisk sygdom eller en psykisk sygdom.

Hvis du har fået en skade på et sygehus i udlandet, skal du være henvist af det offentlige sundhedsvæsen, før du er dækket.

Hvis behandlingen er sket på eget initiativ, har du ikke ret til erstatning hos Patienterstatningen.

Du er dækket af erstatningsordningen, hvis du har været hos en praktiserende læge eller har ringet til vagtlæge eller akuttelefon.

Du er dækket, hvis du har fået behandlet dine tænder - uanset hvor tandbehandlingen er foregået:

  • Hos en privatpraktiserende tandlæge
  • I tandplejen
    • Regionstandplejen
    • Børne- og ungdomstandplejen
    • Omsorgstandplejen
    • Specialtandplejen
    • Socialtandplejen
  • På hospitalet
  • På tandlægeskolen
  • Hos tandlægevagten
  • Hos de odontologiske landsdels- og videnscentre
  • I forsvaret og beredskab
  • I fængsler og arresthuse

Det har ingen betydning, hvem du blev behandlet af hos tandlægen.

Læs mere om erstatning i forbindelse med skader efter tandbehandling

Du er dækket af erstatningsordningen, hvis du har fået sundhedsfaglig behandling eller sundhedsfaglig pleje.

Det er lige meget, hvor du bliver behandlet. Det kan for eksempel være:

  • et plejehjem eller ældrecenter
  • i hjemmet ved hjemmepleje eller hjemmesygepleje
  • et genoptræningstilbud
  • et bosted
  • et handicaptilbud
  • en sociale institution
  • et kommunalt tilbud for stof- og alkoholmisbrug.

Behandlingen skal være udført af en autoriseret sundhedsperson eller en hjælper, der handler på vegne af en sundhedsperson.

Omsorgspleje og praktisk hjælp er ikke dækket af erstatningsordningen. Det betyder, at en beboer for eksempel ikke kan få erstatning for en skade, der er sket i forbindelse med et bad.

Du er dækket af erstatningsordningen, hvis du har fået behandling hos en privatpraktiserende speciallæge, for eksempel en øre-, næse- og halslæge eller en gynækolog.

Du er også dækket, hvis du har fået behandling hos en privatpraktiserende:

  • kiropraktor
  • ergoterapeut
  • fysioterapeut
  • fodterapeut
  • sygeplejerske
  • jordemoder
  • klinisk diætist
  • bioanalytiker
  • bandagist
  • radiograf
  • psykolog
  • optiker
  • optometrist
  • social- og sundhedsassistent
  • osteopat
  • ambulanceredder
  • paramediciner
  • behandlerfarmeceut.

Du er også dækket af erstatningsordningen, hvis du modtager sundhedsfaglig behandling:

  • ved et sportsstævne, festival m.m.
  • som bloddonor
  • som forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg
  • som indsat i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse
  • som værnepligtig på Forsvarets infirmerier.

Donorer og forsøgspersoner har efter loven god mulighed for at få erstatning. Det skyldes, at lovgivningen tilgodeser raske borgere, der frivilligt hjælper andre som blod-, organdonorer eller som rask forsøgsperson i et sundhedsvidenskabeligt forsøg.

Det betyder, at donorer og raske forsøgspersoner ikke skal betale et egetbidrag af deres erstatning.

Erstatningsordningen dækker alle forsøgspersoner, der påføres en skade ved et sundhedsvidenskabeligt forsøg i Danmark.

Udenlandske forsøgspersoner er omfattet af loven på lige fod med danske forsøgspersoner.

Forsøg i udlandet er kun omfattet, hvis forsøgspersonen er henvist til forskningsmæssig behandling i udlandet af det danske sundhedsvæsen efter sundhedsloven.

Dækningen omfatter kliniske forsøg på mennesker og kliniske forsøg med lægemidler samt kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr og produkter uden et medicinsk formål.

Forsøget skal være udført i Danmark eller på Færøerne og være udført af autoriserede sundhedspersoner eller under ansvar af autoriserede sundhedspersoner.

Forsøg, der udføres uden for sygehusets eller klinikkens matrikel, er omfattet, hvis sygehuset/klinikken er forsøgsansvarlig.

Patienterstatningen dækker ikke forsøg, der udføres af alternative behandlere (ikke-autoriserede sundhedspersoner).

Der ydes erstatning for fysisk eller psykisk skade i forbindelse med forsøget. Erstatningen omfatter økonomisk tab og godtgørelse for svie og smerte eller varigt mén.

Der skelnes mellem forsøgspatienter og raske forsøgspersoner.

En forsøgspatient indgår i et forsøg som et led i en undersøgelse eller behandling af patientens egen sygdom. Forsøgspatienter har ret til erstatning på lige fod med andre patienter. Erstatningen fratrækkes et egetbidrag på 8.596 kr. (2024-niveau).

En rask forsøgsperson deltager i et forsøg uden at være syg eller lider af en sygdom, som er irrelevant i forhold til forsøget, og hvor forsøget således ikke har nogen diagnostisk eller terapeutisk værdi for vedkommende. Raske forsøgspersoner har en udvidet ret til erstatning. Der fratrækkes ikke et egetbidrag, og de er dækket af både patienterstatningsordningen og arbejdsskadesikringsloven.

Ved lægemiddelforsøg dækkes bivirkninger, der går over, hvad skadelidte med rimelighed bør acceptere.

Erstatningen udbetales til den skadelidte af den erstatningsansvarlige myndighed.

Regionerne er erstatningsansvarlige for forsøg, der udføres på offentlige sygehuse, i den primære sundhedssektor og hos private firmaer.

Kommunerne er erstatningsansvarlige for forsøg på kommunale institutioner.

Universiteter og videreuddannelsesinstitutioner er erstatningsansvarlige for forsøg, der udføres under ansvar af det pågældende universitet mv.

Staten er erstatningsansvarlig for skader i forbindelse med lægemiddelforsøg. Ved produktansvar kan staten gøre regres mod medicinalproducenten.

Hverken regioner, kommuner, universiteter, videregående uddannelsesinstitutioner eller staten har forsikringspligt.

Private sygehuse, klinikker og speciallæger, der udfører sundhedsvidenskabelige forsøg uden om det offentlige sundhedsvæsen, skal tegne en lovpligtig patientforsikring.

Hvor dækker erstatningsordningen ikke?

Hvis du på eget initiativ har fået behandling på et sygehus i udlandet uden at være blevet henvist, er du ikke dækket af erstatningsordningen i Danmark.

Skader sket i forbindelse med behandling på Grønland er ikke omfattet af Patienterstatningen.

Hvis du har fået en skade på grund af behandling i det grønlandske sundhedsvæsen, kan du henvende dig til patientvejlederen på Dronning Ingrids hospital.

Patientvejlederen kan kontaktes på:

Siunnersorti@peqqik.gl eller telefon +299 344050

Behandling på Færøerne efter 2012 er dækket af erstatningsordningen. Behandling før 2012 er ikke dækket af erstatningsordningen.

Du er ikke dækket af erstatningsordningen, hvis du får en skade på en klinik, hvor der ikke er tilknyttet en autoriseret sundhedsperson.

Hvis der for eksempel er tilknyttet en sygeplejerske på en skønhedsklinik, har det ingen betydning, hvilken medarbejder på klinikken som behandler dig.

Hvis der ikke arbejder en autoriseret sundhedsperson på klinikken, er du ikke omfattet af erstatningsordningen.

Brug for hjælp?

Hovednummer
I tvivl om, hvordan du søger erstatning? Ring alle hverdage kl. 9.30-15.00.
Telefon: 33 12 43 43

Skadelinjen
I tvivl om du har fået en skade?
Ring og få råd og vejledning alle hverdage kl. 9.30-15.00.
Telefon: 33 17 95 43

Bør du søge erstatning?

Prøv erstatningsguiden, inden du søger.

Gå til guiden