Hvad kan du få erstatning for?

Din erstatning er afhængig af:

  • Hvor alvorlig din skade er
  • Hvilke konsekvenser skaden har haft

Du kan kun få erstatning for en skade, som er sket ved behandlingen af din sygdom. Du kan ikke få erstatning for din grundsygdom. Det vil sige den sygdom, du blev behandlet for.

Det samme gælder for lægemidler. Her kan du få erstatning for alvorlige og sjældne bivirkninger, men ikke for den sygdom, som medicinen skulle hjælpe mod.

Erstatningen opgøres efter reglerne i erstatningsansvarsloven.

Her kan du læse, hvad du kan få erstatning for:

Hvis din behandling eller medicin har givet dig gener, som ikke går væk, kan du få godtgørelse for varigt mén. Hvor meget du får i erstatning afhænger af, hvor alvorlige dine gener og mén er.

Et varigt mén kan både være fysisk og psykisk.

Hvor stort dit varige mén er, beregnes ud fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel.

Du får en fast takst pr. méngrad, som fastsættes af Justitsministeriet.

Godtgørelsen nedsættes i takt med alderen. Det betyder, at yngre patienter får mere i erstatning end ældre patienter, fordi de yngre patienter ofte skal leve med det varige mén i flere år.

En 64-årig mand fik i 2017 en operation i nakken på grund af svære nakkesmerter og smerter i højre arm. Et par måneder forinden var manden opereret for en udposning af et blodkar i hjernen (aneurisme). Ved en fejl operererede lægerne i en forkert nerverod. Manden blev derfor opereret igen. Nakkesmerterne forsvandt, men manden havde fortsat smerter i højre arm og svært ved at holde fast på ting med højre hånd.

Patienterstatningen vurderede, at en del af mandens gener skyldtes hans grundsygdom, før han blev opereret (aneurismen), men at hans gener i arm og nakke var blevet forværret på grund af den fejlslagne operation. Det varige mén blev fastsat til 5 %.

Manden fik 30.000 kr. i godtgørelse for varigt mén. Derudover fik han 5.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte for den ekstra sygeperiode ved den ekstra operation. Manden var pensionist forud for skaden og havde derfor ikke noget indtægtstab.

Du kan få erstatning, hvis du er blevet forhindret i at arbejde på grund af din skade og derfor har haft et indkomsttab. Erstatningen kaldes tabt arbejdsfortjeneste.

Erstatningen beregnes efter din tidligere indkomst og er derfor individuel. Personer med en høj indkomst vil få en højere erstatning end personer med lavere indkomst.

En 33-årig mand blev behandlet for tyktarmsbetændelse. I forbindelse med en operation gik der hul på tarmen. Manden fik efterfølgende en række komplikationer.

Manden arbejdede som lærer inden skaden. Han blev opsagt i sin sygeperiode og modtog derefter dagpenge. Halvandet år senere genoptog han sit arbejde.

Han fik erstatning for det løntab, han havde i perioden. Det vil sige forskellen mellem hans dagpengesats og hans tidligere lønniveau. Manden fik derfor 400.000 kr. i tabt arbejdsfortjeneste.

Foruden tabt arbejdsfortjeneste fik manden også erstatning for sine helbredsudgifter og godtgørelse for svie og smerte. I alt lød erstatningen på 450.000 kr.

Hvis din skade også fremover forhindrer dig i at arbejde, som du gjorde før skaden, kan du få erstatning for erhvervsevnetab. Altså din mulighed for at kunne arbejde fremover.

Erstatningen beregnes ud fra din årsløn på skadetidspunktet og ud fra, hvor meget du er i stand til at arbejde efter din skade.

For at udregne erstatningen ganges din årsløn med 10 og herefter med, hvor mange procent du har tabt erhvervsevnen. Procenten finder vi ved at sammenligne din forventede fremtidige arbejdsindkomst med og uden skaden.

Der ydes efter loven ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 %.

For børn under 15 år fastsættes erstatningen som méngraden ganget med 10 og derefter ganget med en normal årsløn.

En 28-årig kvinde blev for sent diagnosticeret med brystkræft. Kvinden havde to år tidligere henvendt sig til egen læge med en øm knude og betændelse, hvor man burde have behandlet hende. Forsinkelsen gjorde kræften uhelbredelig, og hun var så syg, at hun ikke var i stand til at arbejde længere. Erhvervsevnetabet var derfor på 100 %. Kvinden havde en årsløn på 300.000 kr., da hun blev diagnosticeret. Hun fik 3 mio. kr. i erstatning for erhvervsevnetab.

Udover erhvervsevnetab fik kvinden godtgørelse for varigt mén på 90 % for den uhelbredelige kræft samt dækket helbredsudgifter. I alt fik kvinden 3,5 mio. kroner i erstatning.

Hvis du har været sygemeldt, kan du få erstatning for hver sygedag, du har haft på grund af skaden. Det kaldes godtgørelse for svie og smerte.

Beløbet for svie og smerte fastsættes efter loven, og taksten reguleres årligt.

I 2024 er taksten 230 kr. per sygedag. Der kan maksimalt gives 88.500 kr. i godtgørelse for svie og smerte.

En 59-årig kvinde faldt på cykel og slog hoften. Hun blev undersøgt, men man overså et brud på hoften. Den forsinkede diagnose medførte, at kvinden var nødt til at få indsat en hofteprotese i stedet for at gennemgå en mindre operation med skruer.

Kvinden fik 30.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte i den sygeperiode, der skyldtes den mere omfattende operation og et længere genoptræningsforløb.

Derudover fik kvinden godtgørelse for varigt mén på 8 % og i alt en samlet erstatning på 90.000 kr.

Du kan få erstatning for udgifter, du har haft i forbindelse med skaden. Det kan for eksempel være udgifter til medicin, genoptræning, transport, specialsyet fodtøj.

En ung kvinde blev indlagt akut med hovedpine, manglende orientering og hængende mundvige. Det viste sig, at kvinden havde fået en hjerneskade som følge af bivirkninger fra medicin.

Kvinden fik erstatning for fysioterapi, transportudgifter i forbindelse med behandling, medicinudgifter på omkring 50.000 kr. Samlet set fik kvinden en millionerstatning for sine følger efter skaden.

Hvis en borger ulykkeligvis dør af sin skade, kan de efterladte få erstatning. Loven giver udelukkende erstatning for de udgifter, der er forbundet med dødsfaldet.

Ved dødsfald kan pårørende få erstatning for forsørgertab. Forsørgertab er de penge, som den afdøde brugte til at forsøge sin ægtefælle eller samlever.

Forsørgertab udgør 30 procent af den afdødes årsløn ganget med 10.

Erstatningen nedsættes i takt med alderen. Det betyder, at jo ældre den afdøde var, jo mindre erstatning får den samlevende eller ægtefælle.

Afdødes ægtefælle eller samlever får desuden et overgangsbeløb på 191.000 kr. (2024-niveau) til dækning af de udgifter, der er forbundet med dødsfaldet, for eksempel til begravelse.

Erstatning til afdødes børn

Hvis andre end ægtefællen/samleveren har betalt begravelsesudgifterne, kan vedkommende få erstatning for disse udgifter.

Der udbetales desuden erstatning til afdødes mindreårige børn og i særlige tilfælde til børn op til 24 år, der er under uddannelse.

Forældre, der mister et barn, er berettigede til en særlig godtgørelse på 190.500 kr. (2024-niveau).

Ved en fejl fik en 80-årig enlig kvinde en overdosis af sin gigtmedicin. Lægen havde ordineret en ugentlig dosis af Methotrexat, men hjemmeplejen gav kvinden en daglig dosis. Kvinden døde af overdosen.

De efterladte fik omkring 25.000 kroner i erstatning for begravelsesudgifter.

En 50-årig mand afgik i 2018 ved døden, fordi man overså en blødning fra en udposning på hovedpulsåren. Mandens hustru fik erstatning for forsørgertab.

Forsørgertabserstatningen blev justeret i forhold til mandens alder og beløb sig til omkring 1 mio. kr.

Derudover fik hustruen et overgangsbeløb for udgifter i forbindelse med begravelse og flytning samt forsørgertabserstatning til parrets to mindreårige børn udregnet på de månedlige bidrag, manden kunne have givet, hvis han havde været i live. I alt fik hustruen 1,5 mio. kr. i erstatning.

Det er bestemt i loven, at mindre erstatninger ikke skal udbetales. 

Din erstatning kan være omfattet af et lovbestemt egetbidrag eller en minimumsgrænse. Reglerne er komplicerede og afhænger af, hvor du blev behandlet, da du fik skaden. 

Egetbidrag

Erstatningen fratrækkes et lovpligtigt egetbidrag på 8.596 kr. (2024-niveau). Det betyder, at hvis din erstatning samlet set er under 8.596 kr. får du ikke udbetalt erstatningen.

Egetbidrag fratrækkes i anerkendte erstatningssager, hvor skaden er sket i forbindelse med behandling (dog ikke tandbehandling) eller medicin.

Blod-, organdonorer og raske forsøgspersoner er undtaget egetbidraget.

Minimumsgrænser for behandling af tænder

For skader i forbindelse med tandbehandling gælder følgende minimumsgrænser for erstatning på henholdsvis 1.000 kr. og 10.000 kr.

Minimumsgrænserne betyder, at erstatningen som minimum skal beløbe sig til dette beløb. Hvis erstatningen overstiger minimumsgrænsen, udbetales den fulde erstatning - i modsætning fra egetbidraget, der fratrækkes erstatningen.

Minimumsgrænse på 1.000 kr.:

Minimumsgrænsen betyder, at en eventuel erstatning efter loven skal overstige 1.000 kr. Overstiger erstatningen 1.000 kr., udbetales hele erstatningen.  

Reglerne gælder, hvis du får en skade hos en privatpraktiserende tandlæge eller i forbindelse med tandbehandling for værnepligtige eller kontraktansatte i forsvar eller beredskab.  

Minimumsgrænse på 10.000 kr.:

Minimumsgrænsen betyder, at en eventuel erstatning efter loven skal overstige 10.000 kr. Overstiger erstatningen 10.000 kr., udbetales hele erstatningen.  

Reglerne gælder, hvis du får en skade i regionstandplejen, børne- og ungdomstandplejen, omsorgstandplejen, specialtandplejen, socialtandplejen, ved de odontologiske lands- og videnscentre og på universiteternes tandlægeskoler.

Læs mere

Find en uddybende vejledning om de enkelte erstatningsposter