Hvis en borger ulykkeligvis dør af sin skade, kan de efterladte få erstatning. Loven giver udelukkende erstatning for de udgifter, der er forbundet med dødsfaldet.
Ved dødsfald kan pårørende få erstatning for forsørgertab. Forsørgertab er de penge, som den afdøde brugte til at forsøge sin ægtefælle eller samlever.
Forsørgertab udgør 30 procent af den afdødes årsløn ganget med 10.
Erstatningen nedsættes i takt med alderen. Det betyder, at jo ældre den afdøde var, jo mindre erstatning får den samlevende eller ægtefælle.
Afdødes ægtefælle eller samlever får desuden et overgangsbeløb på 184.500 kr. (2023-niveau) til dækning af de udgifter, der er forbundet med dødsfaldet, for eksempel til begravelse.
Erstatning til afdødes børn
Hvis andre end ægtefællen/samleveren har betalt begravelsesudgifterne, kan vedkommende få erstatning for disse udgifter.
Der udbetales desuden erstatning til afdødes mindreårige børn og i særlige tilfælde til børn op til 24 år, der er under uddannelse.
Forældre, der mister et barn, er berettigede til en særlig godtgørelse på 184.000 kr. (2023-niveau).
Ved en fejl fik en 80-årig enlig kvinde en overdosis af sin gigtmedicin. Lægen havde ordineret en ugentlig dosis af Methotrexat, men hjemmeplejen gav kvinden en daglig dosis. Kvinden døde af overdosen.
De efterladte fik omkring 25.000 kroner i erstatning for begravelsesudgifter.
En 50-årig mand afgik i 2018 ved døden, fordi man overså en blødning fra en udposning på hovedpulsåren. Mandens hustru fik erstatning for forsørgertab.
Forsørgertabserstatningen blev justeret i forhold til mandens alder og beløb sig til omkring 1 mio. kr.
Derudover fik hustruen et overgangsbeløb for udgifter i forbindelse med begravelse og flytning samt forsørgertabserstatning til parrets to mindreårige børn udregnet på de månedlige bidrag, manden kunne have givet, hvis han havde været i live. I alt fik hustruen 1,5 mio. kr. i erstatning.