Erstatning til patienter i Regionspsykiatrien Randers

Psykiatrien i Region Midtjylland har i februar 2025 sendt vejledningsbrev om erstatning og klage til alle patienter behandlet i Sengeafsnit C og D i perioden 1. januar 2017 til 31. oktober 2024.

Baggrunden for vejledningsbrevet er, at der er rejst alvorlig tvivl om kvaliteten af behandlingen af patienter i Regionspsykiatrien Randers. De berørte patienter kan have modtaget behandling, der ikke har fulgt gældende retningslinjer for behandling af psykisk sygdom.

For nogle patienter kan behandlingen have medført, at de har fået det værre og er blevet påført en skade, som de kan søge erstatning for. I værste fald kan den mangelfulde behandling have ført til selvmord.

Hvis du ønsker at søge erstatning, kan du gøre det her:

Søg erstatning

Psykiatrien i Region Midtjylland har identificeret i alt 1.614 patienter, som modtager brev med vejledning om, hvordan de kan søge erstatning hos Patienterstatningen eller klage over behandlingsforløbet hos Styrelsen for Patientklager.

På regionens hjemmeside kan du læse mere: Har du modtaget et vejledningsbrev? - Psykiatrien i Region Midtjylland - til patienter og pårørende

Hvad skal der til for at få erstatning?

Vi gennemgår den enkelte sag nøje for at vurdere, om der er sket en skade, som ifølge loven giver patienten ret til erstatning.
Der kan være sket fejl i behandlingsforløbet, som ikke giver ret til erstatning. For at få erstatning, skal der nemlig være sket en skade. Det betyder, at du skal have fået det værre af behandlingen. Det kan for eksempel være:

  • et mere omfattende behandlingsforløb
  • varigt mén (i form af yderligere psykisk eller fysisk sygdom)
  • en længere sygemelding
  • behov for ekstra medicin
  • selvmord.

En erstatning kan dække et tab, som du har haft på grund af en mangelfuld behandling. Det kan for eksempel være:

  • indtægt, du er gået glip af på grund af skaden
  • fremtidigt indtægtstab
  • erstatning for sygedage, du har haft på grund af skaden
  • udgifter til medicin, hjælpemidler og transport på grund af skaden.

Er du omfattet?

Region Midtjylland har oprettet en hotline, som du kan ringe til, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er en af de patienter, der er berørt af sagen.

Region Midtjyllands hotline er åben alle hverdage kl. 9-14 på telefon 24 81 39 98.

I tvivl? - så søg erstatning

Du behøver ikke modtage et brev, før du kan søge erstatning. Hvis du mener, du har fået en mangelfuld behandling, der har stillet dig værre, kan du altid søge erstatning.

Det er gratis at søge, og du behøver ingen advokat.

Du kan søge erstatning via et online-skema, hvor du logger ind med MitID. Du kan også søge via et ansøgningsskema og sende det med posten til os.

Søg erstatning

Du kan søge på egne eller andres vegne, hvis du får fuldmagt eller du er efterladt til en afdød patient.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp til at søge erstatning på 33 12 43 43 alle hverdage kl. 9.30-15.00.

Vil du klage og/eller søge erstatning?

Patienterstatningen er ikke en del af klagesystemet. Det betyder, at en erstatningssag ikke har konsekvenser for den enkelte læge eller behandlingssted.

Hvis du vil klage over den enkelte behandler, skal du gøre det til Styrelsen for Patientklager. En klage kan føre til en disciplinærsag.

Du kan godt ansøge om erstatning hos Patienterstatningen, uden at du samtidig vælger at klage til Styrelsen for Patientklager.

Klag til Styrelsen for Patientklager

Alle sager kræver en individuel vurdering. Hvis du søger erstatning, indhenter Patienterstatningen alle relevante dokumenter og vurderer, om loven giver dig ret til erstatning. Hvis din behandling har fulgt gældende retningslinjer for behandling af psykisk sygdom, og du ikke har fået en skade, kan du ikke få erstatning.

Du kan altid søge erstatning, hvis du mener, du har fået en skade af behandlingen.

Det tager i gennemsnit ni måneder, fra du ansøger, til du får en afgørelse. Alle sager er individuelle; nogle sager tager kortere tid at afgøre, andre længere.

Der gælder to tidsfrister:

Fra du blev bekendt med, at du kunne være blevet påført en skade – fx ved infobrev fra Region Midtjylland - som følge af behandlingen, har du tre år til at søge erstatning.

Derudover må der maksimalt være gået ti år, fra skaden blev forårsaget, til du søger erstatning.

Brug for hjælp?

Hovednummer
I tvivl om, hvordan du søger erstatning? Ring alle hverdage kl. 9.30-15.00.
Telefon: 33 12 43 43

Skadelinjen
I tvivl om du har fået en skade?
Ring og få råd og vejledning alle hverdage kl. 9.30-15.00.
Telefon: 33 17 95 43

Bør du søge erstatning?

Prøv erstatningsguiden, inden du søger.

Gå til guiden

Pjece om erstatning

Læs pjece til patienter og pårørende i psykiatrien

Læs pjecen

Tidligere afgørelser

Læs eksempler på, hvornår der tidligere er tildelt eller afvist erstatning til patienter i psykiatrisk behandling.

Find eksempler på afgørelser

Pressehenvendelser

Telefon: 33 69 48 80
Du kan ikke sende sms til pressevagten.
Hverdage kl. 07:00-22:00
Weekender og helligdage kl. 08:00-16:00.

E-mail: