Forsikringspligt

Læger og tandlæger i det private sundhedsvæsen har pligt til at tegne en forsikring, der dækker udgifter til erstatning for patientskader.

Privathospitaler, private klinikker og privatpraktiserende speciallæger 

Private sygehuse, klinikker og privatpraktiserende speciallæger skal tegne forsikring for følgende behandlinger:

  • Behandlinger, der foretages efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg
  • Behandlinger, der betales uden om det offentlige sundhedsvæsen

Hvis du som speciallæge blot foretager undersøgelser og/eller diagnosticerer til brug for en speciallægeerklæring og selv modtager betaling for denne ydelse, er du ikke forsikringspligtig.

Du skal heller ikke tegne forsikring, hvis du kun behandler gruppe 1 og 2 patienter.

Læs mere om patientforsikring på lægeområdet og registrer din forsikringsdækning hos Styrelsen for Patientsikkerhed: 

Privatpraktiserende tandlæger og tandlægeklinikker

Fra 1. januar 2025 skal alle privatpraktiserende tandlæger og private tandlægeklinikker tegne en lovpligtig forsikring mod skader. 

Forsikringen skal dække skader i forbindelse med undersøgelse og behandling, der foretages hos tandlægen eller klinikken, uanset hvem der udfører behandlingen. Forsikringspligten gælder uanset, hvordan behandlingen hos tandlægen finansieres.

Forsikringsdækningen skal registreres hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Læs mere om patientforsikring på tandlægeområdet og registrer din forsikringsdækning hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Erstatningsansvar inden for den kommunale tandpleje

Her kan du se en oversigt over, hvem der har erstatningsansvaret i den kommunale tandpleje i forskellige scenarier:

En patient gør brug af fritvalgsordningen under den kommunale tandpleje og vælger en privatpraktiserende tandlæge, som har indgået kontrakt med kommunen. Den privatpraktiserende tandlæge er ikke ansat af kommunen, men diagnosticerer og foretager behandlinger på egen klinik. Kommunen betaler efterfølgende regningen. 

Hvis der sker en skade, skal tandlægens forsikring dække skaden.

Den kommunale tandpleje henviser en patient til behandling hos en privatpraktiserende specialtandlæge. Det kunne for eksempel være visdomstænder, som kommunen ikke selv ser sig i stand til at fjerne, da det er en opgave for en kæbekirurg, eller at der er meget lang ventetid på denne behandling på kommunens klinik.

Hvis der sker en skade, skal specialtandlægens forsikring dække skaden.

En patient, som er tilknyttet den kommunale tandpleje, opsøger selv en privatpraktiserende tandlæge for behandling. Det kunne for eksempel være en bøjlebehandling, som kommunen ikke vurderer, at der er indikation for at udføre.

Hvis der sker en skade, skal tandlægens forsikring dække skaden.

Et barn, der er omfattet af en kommunale tandpleje, modtager akut nødbehandling hos en privatpraktiserende tandlæge.

Hvis barnet får en skade i forbindelse med behandlingen, skal tandlægens forsikring dække skaden.

En patient behandles i en anden kommune end sin bopælskommune. Behandlingen betales af bopælskommunen.

Hvis der sker en skade, ligger erstatningsansvaret hos den kommune, der har foretaget behandlingen. Kommunen er som ejer af klinikken ansvarlig for skader forvoldt af kommunens ansatte. 

En kommunen har en tandlægekonsulent tilknyttet til at foretage behandlinger på kommunens klinik. Konsulenten aflønnes som konsulent.

Hvis tandlægekonsulenten laver en skade, afhænger erstatningsansvaret af en konkret vurdering.

Hvis tandlægen er tilknyttet kommunen i et egentligt ansættelsesforhold, bærer kommunen et arbejdsgiveransvar. Men hvis tandlægen virker som selvstændig konsulent, skal tandlægens forsikring dække. 

Vurderingen afhænger af en række forhold, hvor der især ses på, om kommunen har instruktions- tilsyns- og kontrolbeføjelser over for tandlægen, eller om tandlægens opgaver udføres selvstændigt.