Psykiatri

En 47-årig kvinde med bipolar lidelse og borderline blev indlagt på psykiatrisk afdeling, efter hun havde forsøgt selvmord ved at drukne sig.

Efter et par dages indlæggelse blev hun overflyttet til en anden psykiatrisk afdeling. Kvinden oplyste, at hun hverken havde tanker eller planer om selvmord. Personalet vurderede dog, hun havde øget selvmordsrisiko, da hun var tilbageholdende, og da der var dårlig kontakt. De låste dørene, og kvinden fik lov at ryge overvåget i rygegården.

Da kvinden bad om at komme ud at ryge igen, lod man hende komme ud i rygegården – denne gang uden overvågning. Denne gang stak hun af ved at forcere et hegn. Kvinden blev efterfølgende fundet livløs i vandet. Hun kom på hospitalet, hvor hun blev genoplivet. Kvinden oplevede midlertidigt gangbesvær og føle- og balanceforstyrrelser på grund af hendes selvmordsforsøg.

Patienterstatningens vurdering

Personalet burde have holdt opsyn med kvinden under hendes udgang til rygegården. I så fald havde kvinden ikke haft mulighed for at forsøge selvmord igen.

Erstatning

Kvinden fik 25.000 kr. i erstatning for helbredsudgifter og en forlænget sygeperiode som følge af generne efter selvmordet. 

Sagsnummer: 16-10399.

En 28-årig mand led af vrangforestillinger, synshallucinationer, tankemylder og hørte stemmer. Manden blev henvist til udredning for skizofreni. Manden opfyldte ikke alle betingelser for skizofreni, men fik alligevel stillet diagnosen.

Han fik derfor medicin for skizofreni. Medicinen havde ikke effekt, og manden stoppede med at tage den. I en periode på 2 år forsøgte man med forskellig medicinsk behandling, heriblandt antipsykotisk medicin. Manden ønskede derefter ikke medicin, selvom han havde symptomer.

6 år efter diagnosen blev stillet, blev manden undersøgt igen. Her vurderede lægerne, at manden havde tydelige tegn på Aspergers syndrom, og manden fik denne diagnose. Han havde ikke behov for medicin, men blot kommunal støtte.

Patienterstatningens vurdering

Patienterstatningen vurderede, at det var korrekt at stille diagnosen skizofreni på grund af de oplysninger, lægerne havde på det pågældende tidspunkt. Mandens symptomer pegede ikke dengang på Aspergers syndrom, og det var derfor korrekt at, manden fik medicin for skizofreni.

Erstatning

Manden fik ikke erstatning.

Sagsnummer: 20-1990.

En 41-årig mand led af PTSD og havde i årevis god effekt af en kombination af to slags medicin. Manden oplevede dog tørhed i munden og problemer med tænderne, hvilket han mente skyldtes medicinen.

Patienterstatningens vurdering

Manden fik den rette medicin i den rette dosis, og medicinen havde en god effekt på mandens PTSD. 

Mundtørhed er en almindelig bivirkning til de to typer af medicin, som manden tog, og bivirkningerne forsvinder normalt, når man stopper med at tage medicinen. Manden kunne ikke få erstatning, fordi der ikke var tale om en sjælden og alvorlig bivirkninger set i forhold til mandens PTSD.

Patienterstatningen mente heller ikke, at manden havde fået tandskader på grund af medicinen. Selvom mundtørhed kan øge risikoen for tandskader, fandt Patienterstatningen det mere sandsynligt, at tandskaderne var opstået som følge af mandens kost med fed og sød mad, som var beskrevet i journalen.

Erstatning

Manden fik ikke erstatning.

Sagsnummer: 21-3073.