En kvinde havde i 2013 fået anerkendt, at hun var blevet påført skade som følge af en operation for diskusprolaps foretaget på forkert niveau. Det varige mén blev fastsat til 5 %. Kvinden fik desuden erstatning for udgifter og godtgørelse for svie og smerte. Afgørelserne blev ikke anket.
I 2015 bad kvinden om at få sagen genoptaget. Hun henviste til, at den læge, som i sin tid havde udarbejdet en speciallægeerklæring til brug for sagen, telefonisk havde udtalt, at skaden efter hans opfattelse var årsagen til, at kvinden havde fået varige inkontinensgener.
Patienterstatningen forsøgte at indhente en udtalelse fra speciallægen, men uden held. På baggrund af de lægelige oplysninger vurderede Patienterstatningen, at kvinden allerede havde haft inkontinensgener inden operationen foretaget på forkert niveau, og at generne ikke havde ændret sig frem til operationen foretaget på korrekt niveau. Patienterstatningen afviste derfor, at betingelserne for at genoptage sagen var opfyldt.
Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen.
Kvinden indbragte herefter sagen for domstolene og indhentede i den forbindelse en ny erklæring fra speciallægen.
Ankenævnet mente ikke, at den nye speciallægeerklæring indeholdt nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning for afgørelsen af sagen, og afviste derfor at genoptage sagen.
Byretten udtalte, at ankenævnet ifølge forretningsordenen kan beslutte at tage en sag op til fornyet behandling og afgørelse, hvis der fremkommer nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, eller hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen. Det følger endvidere af almindelige forvaltningsretlige principper, at en sag skal genoptages, hvis der fremkommer nye faktiske eller retlige oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget, da afgørelsen blev truffet.
Erklæringerne fra speciallægen var indgået ved henholdsvis Patienterstatningens og Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser, og ankenævnet mente ikke, at erklæringerne indeholdt nye oplysninger af væsentlig betydning for udfaldet af sagen. Under disse omstændigheder mente retten ikke, at kvinden havde godtgjort, at der var fremkommet sådanne væsentlige nye faktiske oplysninger, at det ville have ændret Patienterstatningens afgørelse om behandlingsskadens følger, hvis oplysningerne havde foreligget på dette tidspunkt. Der var derfor ikke grundlag for at genoptage sagen (dom af 15. februar 2021 fra Retten i Horsens, sag nr. BS-6760/2018).
For en lignende sag se 16-0722.
Afgørelsesdato: 4. maj 2017