En 70-årig kvinde anmeldte, at et sygehus havde diagnosticeret hendes kræftsygdom for sent, og at dette havde medført, at kræften havde spredt sig.
Patienterstatningen vurderede, at behandlingen havde levet op til erfaren specialiststandard, og at der ikke havde været grundlag for at mistænke kræft på et tidligere tidspunkt eller stille diagnosen tidligere, end man faktisk gjorde. Sagen blev derfor afvist efter KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.
Kvinden ankede afgørelsen og henviste til, at Styrelsen for Patientsikkerhed (nu Styrelsen for Patientklager) havde vurderet, at hun ikke havde modtaget relevant og tilstrækkelig behandling, og at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Ankenævnet for Patienterstatningen var enig i, at der ikke havde været grundlag for at mistænke kræft på et tidligere tidspunkt, og tiltrådte derfor afgørelsen.
Ankenævnet bemærkede, at der træffes afgørelse ud fra klage- og erstatningslovens regler, og at der kun ydes erstatning, hvis patienten er påført skade ved behandlingen. Selvom Styrelsen for Patientsikkerhed i en afgørelse har udtalt kritik af et konkret behandlingsforløb, medfører dette ikke i sig selv, at der er grundlag for erstatning. Ankenævnet træffer dermed afgørelse på et selvstændigt grundlag og uafhængigt af eventuel kritik fra Styrelsen for Patientsikkerhed (AfP 18/2147).
For en lignende sag se 13-0540.
Afgørelsesdato: 16. november 2017