En 47-årig mand blev indbragt på sygehuset efter at have været involveret i et trafikuheld. Han klagede over smerter i nakken, og efter en grundig klinisk undersøgelse besluttede man af hygiejniske grund kun at foretage CT-skanning af halsrygsøjlen. Skanningen viste ikke tegn til brud.
Patienten fik godt 1 år senere konstateret en kræftsvulst i nyren, og han døde senere af sin kræftsygdom. Sagen blev anmeldt til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som vurderede, at der burde have været foretaget en mere omfattende skanning af patienten efter trafikuheldet, herunder skanning af underlivet.
De pårørende anmeldte herefter forløbet til Patienterstatningen, da de mente, at man burde have diagnosticeret kræftsvulsten tidligere.
Patienterstatningen vurderede, at der i den konkrete situation ikke var indikation for at foretage yderligere skanninger end skanningen af halsrygsøjlen. Det er muligt, at man kunne have opdaget kræftsvulsten, hvis man havde foretaget skanning af underlivet efter trafikuheldet. Patienten havde dog ingen symptomer, der gav grund til at mistænke en kræftsvulst, og der var derfor ikke indikation for at foretage yderligere skanninger. Det levede derfor op til erfaren specialiststandard, at man nøjedes med at foretage skanning af halsrygsøjlen.
Sagen blev derfor afvist efter KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.
Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen. Nævnet bemærkede, at det i de gældende danske og internationale retningslinjer for modtagelse af traumepatienter anbefales at udføre traume CT-skanning på vid indikation hos patienter med højenergitraumer. Der er ikke tale om en ufravigelig standard, idet indikationen altid skal stilles efter en konkret klinisk vurdering i hvert enkelt tilfælde og bl.a. opvejes mod risikoen for senere udvikling af kræft som følge af eksposition for den høje stråledosis, som en traume CT-skanning indebærer. Henset til, at patienten alene havde symptomer (ømhed) og fund (let rødlig misfarvning forenelig med senelæsion) ved nakken, vurderede nævnet, at det var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard at undlade at foretage en traume CT-skanning.
Afgørelsen er et eksempel på, at vurderingen af, om behandlingen har været korrekt, ikke nødvendigvis er den samme i Patienterstatningen og i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Afgørelsen illustrerer også, at der ikke må foretages en såkaldt bakspejlsvurdering, når der skal tages stilling til, om behandlingen har levet op til erfaren specialiststandard, jf. KEL § 20, stk. 1, nr. 1.
For en lignende sag se 17-5784.
Afgørelsesdato: 11. november 2013