En 46-årig mand var under et tennisspil i juli 1996 faldet og havde slået højre tommelfinger. Fingeren sad forvredet i grundleddet, som han selv satte på plads.
Ved den efterfølgende behandling på sygehuset foretog man påpladssætning og stabiliserede leddet med K-tråd, anlagde en kapselsyning og udstyrede patienten med en gipsbandage.
Patienten havde efterfølgende svært nedsat bevægelighed i fingeren, særligt i yderleddet, hvilket forhindrede ham i at genoptage sit arbejde som violinist.
Af sagens akter fremgik det, at patientens hovederhverv var violinist. Desuden havde han et bierhverv som underviser ved kommunale musikskoler og et musikkonservatorium.
For så vidt angik hovederhvervet fremgik det af den indhentede arbejdsgivererklæring og af de indhentede lønsedler, at han i hele sygeperioden havde modtaget fuld løn. Han var således ikke berettiget til tabt arbejdsfortjeneste svarende til denne ansættelse.
For så vidt angik bierhvervet fremgik det af det indhentede materiale, at patientens undervisningstimer i den erstatningsberettigede periode var væsentlige lavere end året forinden. Fra denne arbejdsgiver blev det imidlertid oplyst, at årsagen alene var udsving i antallet af studerende inden for det pågældende fag.
Da det er en forudsætning for, at der kan tilkendes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, at det lidte tab må anses for at være en følge af den anerkendte skade, og at tabet ikke skyldes andre forhold, fandt Patienterstatningen ikke, at indkomsttabet for bierhvervet kunne anses for lidt som følge af skaden (årsberetning 1998).
Afgørelsesdato: 29. juli 1998