En 41-årig flygtning var ved indrejsen i Danmark i 1999 svært leverpåvirket som følge af sten i galdevejene. Efter en uges ophold i Danmark blev manden påført en patientskade, idet der i forbindelse med et forsøg på operativ fjernelse af galdestenene opstod en ukontrollabel blødning, der nødvendiggjorde et meget stort kirurgisk indgreb. Skaderne efter det omfattende indgreb blev anerkendt efter patientforsikringsloven, og ménet i form af fordøjelsesproblemer medførende vægttab, smerter i maven og en videreudvikling af hans forudbestående diabetes, så den blev insulinkrævende, blev opgjort til en méngrad på 25 %. Han fik som følge af behandlingskomplikationen endvidere hyppige afføringer og opkast, og han havde så meget luftafgang fra tarmene, at det gav ham sociale gener.
Udover generne fra patientskaden havde patienten allerede ved indrejsen i Danmark en dårlig højre arm, der var præget af udtalt skrumpning, nedsat kraft, føleforstyrrelser og smerter. Han var endvidere psykisk traumatiseret som følge af sine oplevelser under borgerkrigen i Somalia.
På tidspunktet for Patienterstatningens afgørelse vedrørende erhvervsevnetab modtog manden førtidspension som følge af den samlede fysiske og psykiske tilstand. Om hans uddannelses- og erhvervsmæssige situation forud for indrejsen i Danmark var det oplyst, at han havde gået 8 år i grundskole og efterfølgende havde taget en 1-årig uddannelse til kommunikationstekniker hos postvæsenet, hvor han arbejdede frem til 1982. Herefter tog han til Saudi Arabien og arbejdede som ufaglært bygningsarbejder frem til 1985, hvor han tog tilbage til Mogadishu og ernærede sig som selvstændig taxavognmand frem til krigens udbrud i 1991. I 1997 eller 1998 flygtede han til Etiopien, hvor han opholdt sig omkring et år, inden han via Egypten og Tyskland kom til Danmark i 1999.
Patienterstatningen afviste at yde erstatning for tab af erhvervsevne under henvisning til, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed ville have opnået erhvervsarbejde i Danmark, selvom patientskaden ikke var indtrådt. Der blev i den forbindelse lagt vægt på patientens psykiske tilstand og de ovennævnte gener fra højre arm, der i sig selv fandtes at begrænse patientens muligheder for at påtage sig manuelt arbejde. Der blev endvidere lagt vægt på patientens alder, hans begrænsede sprogkundskaber og det forhold, at erhvervsfrekvensen for somaliere i Danmark generelt er meget lav (se evt. årsberetningen for 2004).
På skadetidspunktet havde patienten ikke været i arbejde i 8 år. Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet gennem længere tid kan i sig selv begrunde en afvisning af, at en patientskade har medført et erhvervsevnetab. I denne situation kunne patientens ledighed dog skyldes den specielle situation på grund af borgerkrig i Somalia, hvorfor Patienterstatningen ikke begrundede sin afgørelse med den manglende tilknytning til arbejdsmarkedet forud for skaden. Patienterstatningens afgørelse blev truffet på baggrund af en samlet vurdering af patientens udsigter til at opnå erhvervsarbejde, såfremt patientskaden ikke var indtruffet.
Patienterstatningens afgørelse er efterfølgende blevet tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen.
Afgørelsesdato: 19. december 2002