En 45-årig kvinde led af en medfødt hudsygdom, der forårsagede gentagen tumordannelse overalt på huden. Som følge heraf blev kvinden 3-4 gange årligt behandlet med såkaldt curettage, hvor man forsigtigt bortskar tumorerne.
I forbindelse med en indlæggelse foretog man tumorfjernelse med en CO2-laser. Det var aftalt, at der skulle fjernes 30-40 mindre tumorer, men der blev i stedet fjernet flere hundrede, blandt andet fra 4-5 forskellige steder i hovedbunden. Efter behandlingen var patienten meget smerteplaget, og flere af sårene efter laserbehandlingen helede op med røde, ømme ar. Der opstod endvidere infektion i et af områderne i hovedbunden. Det var efterfølgende nødvendigt at foretage revision og senere hudtransplantation til dette område.
Sagen blev anerkendt efter PFL § 2, stk. 1, nr. 1 (KEL § 20, stk. 1, nr. 1), idet Patienterstatningen vurderede, at man ikke burde have foretaget laserbehandling i et omfang, som det havde været tilfældet, uden at man først havde testet patientens reaktion på behandlingen. Patienterstatningen fandt endvidere, at der burde være fulgt bedre op på anvendelsen af laseren i hovedbunden, og at man kunne have undgået de fleste af patientens varige gener ved optimal behandling, herunder de kosmetiske gener efter ardannelse uden hårvækst i hovedbunden. Denne ardannelse havde medført, at patienten måtte anvende toupé.
I forbindelse med erstatningsopgørelsen blev det dokumenteret, at patienten efter fradrag af tilskud havde en egenbetaling på kr. 1.756,00 pr. toupé, og at en sådan havde en holdbarhed på ca. 2 år. Den gennemsnitlige årlige egenudgift udgjorde således kr. 878,00 og Patienterstatningen kapitaliserede herefter beløbet med faktor 10 og foretog aldersreduktion efter principperne i EAL § 4, stk. 2.
Der vil kunne argumenteres for ikke at yde erstatning for fremtidige udgifter til toupéer under henvisning til, at der ikke er tale om egentlige helbredelsesudgifter. Imidlertid bedrede anvendelsen af toupé de kosmetiske gener opstået som følge af patientskaden, hvorved patientens mén blev begrænset. Patienterstatningen fandt det derfor rimeligt at erstatte udgifterne til toupéer.
Afgørelsesdato: 26. marts 2003