En 37-årig kvinde fik, efter at have fået fjernet godartede væskefyldte knuder i brystet gentagne gange, efter eget ønske fjernet alt brystkirtelvævet under huden og indlagt saltvandsproteser.
Efterfølgende opstod der hudnekrose (død hud) under højre bryst og infektion i venstre bryst.
Ca. 3 måneder senere blev proteserne fjernet og erstattet med mindre proteser af samme fabrikat, idet det var nødvendigt at fjerne en del ekstra hud svarende til området i højre bryst, hvor der var hudnekrose.
Ca. 1 år efter den primære operation var kvinden til speciallægeundersøgelse. Af speciallægeerklæringen fremgår det, at operationsresultatet må betragtes som kosmetisk uskønt på grund af protesernes synlighed samt på grund af kraftig foldedannelse i brysternes øverste halvdel.
Patienterstatningen vurderede, at man med overvejende sandsynlighed ville have opnået et kosmetisk pænere resultat og færre komplikationer, såfremt man primært havde placeret brystproteserne under musklen frem for under huden. Der foreligger ingen konsensus om, hvorvidt brystproteser bør placeres under huden eller under musklen. På denne baggrund anerkendte Patienterstatningen efter PFL § 2, stk. 1, nr. 3 (97-1296) (1997 Årsb.).
Professor Bo von Eyben berører denne problemstilling i “Patientforsikring” s. 116, idet han bl.a. anfører, at det kan tænkes, at den højeste sagkundskab på området ikke er enige om, hvilken behandlingsmetode eller -teknik der i den givne situation er den optimale. Ved stillingtagen til, om en erfaren specialist med overvejende sandsynlighed ville have handlet anderledes, kan man ikke blot vælge side og afgøre sagen ud fra dette. Hvis der virkelig er en “jævnbyrdig” uenighed blandt eksperter på området, er betingelsen for at yde erstatning efter reglen i PFL § 2, stk. 1, nr. 1, ikke opfyldt.
Afgørelsesdato: 6. december 1998