En 32-årig mand fik foretaget en rekonstruktion af forreste korsbånd i højre knæ og blev påført dyb infektion i forbindelse med indgrebet. Patienten gjorde gældende, at han havde lidt et indtægtstab som følge af patientskaden.
Patienten havde 14 dage inden sin primære knæskade opsagt sit arbejde i et supermarked for at påbegynde nyt arbejde som souschef/kok. Den nye arbejdsgiver bekræftede, at der før uheldet var blevet indgået ansættelsesaftale med en månedsløn på kr. 21.000. Patienten skulle tiltræde snarest muligt, men endelig dato skulle aftales pr. telefon.
Patienterstatningen vurderede imidlertid, at det ikke var overvejende sandsynligt, at patienten uden patientskaden kunne have påbegyndt arbejdet som souschef/kok. Patienterstatningen fandt derfor ikke grundlag for at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Patienterstatningen lagde vægt på, at patientskaden var sket ca. 6 måneder efter, at patienten havde indgået aftale om den nye ansættelse, og at han tidligst kunne være startet på arbejdet som souschef/kok ca. 3 måneder efter korsbåndsrekonstruktionen.
Der blev endvidere lagt vægt på, at patienten tidligere var blevet opereret i venstre knæ, og at kommunen havde fundet, at han opfyldte kriterierne til revalidering til anden jobfunktion inden patientskaden. Han måtte dog opgive den påbegyndte revalidering på grund af for meget teori.
Patienterstatningen lagde endelig vægt på, at det fremgik af de sociale akter fra kommunen, at patienten inden patientskaden var kommet til den erkendelse, at han ikke kunne vende tilbage til arbejdet som kok, da der var tale om en arbejdsdag på 12-14 timer, og at han havde overbelastningsskader på begge knæ. Han havde derfor inden patientskaden indledt en revalideringsproces hos kommunen, som han efterfølgende fortsatte.
Sagen viser, at Patienterstatningen ved vurderingen af, om der kan ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, vurderer, om patienten overhovedet ville have været i stand til at varetage det pågældende arbejde med de forventelige følger efter grundlidelsen, hvilket hér vil sige den oprindelige knæskade. Er dette ikke tilfældet, kan tabet ikke anses for at være lidt som følge af den anerkendte skade, og følgelig kan der ikke ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Afgørelsesdato: 27. januar 2005