En 23-årig mand fik efter et vridtraume i venstre knæ foretaget en korsbåndsrekonstruktion i 1995. Operationen var ukompliceret, men i de følgende år havde patienten gener fra det rekonstruerede korsbånd. Da patientens gener fortsatte, blev han tilbudt en ny rekonstruktion af korsbåndet, og denne operation blev udført medio august 2000. Ved operationen blev det konstateret, at det borehul, der var anlagt i lårbenet ved operationen i 1995, var placeret 2 cm for langt fremme, og at dette var årsagen til hans gener.
I forbindelse med rekonstruktionsoperationen i august 2000 blev patienten påført en knæinfektion med gule stafylokokker. Infektionen førte til yderligere operative indgreb med oprensning af det inficerede område og langvarig behandling med antibiotika. Patienterstatningen vurderede, at der fra den 30. januar 2001 ikke var udsigt til yderligere bedring i patientens knæ, idet patienten på dette tidspunkt var uden gener fra knæet, der samtidig var uden tegn på infektion.
Patienterstatningen anerkendte hele forløbet fra rekonstruktionen i august 2000 og til den 30. januar 2001 efter PFL § 2, stk. 1, nr. 1 (KEL § 20, stk. 1, nr. 1), idet hele dette forløb var udløst af den fejlplacering af korsbåndet, der var sket ved operationen i 1995. Den anerkendte sygeperiode udgjorde 5½ måned, hvoraf patienten samlet var indlagt i 3 uger.
Patienten havde umiddelbart forud for operationen i august 2000 afsluttet sin markedsøkonomuddannelse. Han gjorde herefter gældende, at han havde haft tabt arbejdsfortjeneste, idet han i en periode på omkring et halvt år efter afslutningen af sin uddannelse som markedsøkonom havde været forhindret i at søge og påbegynde et arbejde på grund af operationsfølgerne.
Patienterstatningen rettede i forbindelse med erstatningsopgørelsen henvendelse til Civiløkonomernes A-kasse. Det blev her oplyst, at det var normalt forekommende, at nyuddannede markedsøkonomer gik ledige det første halve år efter endt uddannelse, inden de fandt et job.
Patienterstatningen afviste herefter at tilkende patienten erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at patienten kun i en ganske kort del af den anerkendte sygeperiode var forhindret i at søge og starte en ansættelse som markedsøkonom. Hertil kom, at der selv efter den 30. januar 2001, hvor patienten ikke længere havde gener fra knæet, gik yderligere 4½ måned, før han startede i et job som markedsøkonom. Henset til disse forhold og A-kassens oplysning om, at nyuddannede markedsøkonomer ofte var arbejdsløse i en periode efter uddannelsens afslutning, fandt Patienterstatningen det ikke dokumenteret, at patientens jobstart var udskudt som følge af den anerkendte patientskade, og at han derved var påført et indtægtstab (2001 Årsb.).
Bevisbyrden for, at der er lidt et indtægtstab som følge af en anerkendt patientskade, påhviler den skadelidte patient. Patienterstatningen har dog som afgørelsesinstans pligt til at oplyse sagen bedst muligt ved at indhente alle relevante oplysninger fra patienten og andre.
I den aktuelle sag fandt Patienterstatningen det trods de indhentede oplysninger ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at patienten ville have opnået ansættelse som markedsøkonom inden 30. januar 2001, såfremt patientskaden ikke var indtruffet. Det blev heller ikke fundet sandsynligt, at det forhold, at patienten først startede i en ansættelse som markedsøkonom i sommeren 2001, var en følge af den anerkendte patientskade.
Afgørelsesdato: 8. november 2001