En 78-årig mand blev indlagt akut på grund af blodmangel. Han havde i ca. 1½ år forud herfor lidt af svimmelhed med markant forværring op til indlæggelsen.
Under indlæggelsen var patienten en aften efter kl. 23.00 kravlet ud mellem sengehesten og enden af sengen, hvorefter han blev hjulpet i seng af personalet. Da han svarede relevant på tiltale, slog man sengehesten ned.
Efter midnat hørte personalet et brag, og man fandt patienten liggende for enden af sengen. Der var urin på gulvet omkring det sted, hvor han blev fundet. Efterfølgende viste det sig, at han havde brækket hoften.
Af udtalelsen fra personalet fremgik det, at patienten ikke var faldet ud af sengen, men var stået op og gået ned til enden af sengen, hvor han faldt. Sengebordet var skubbet til side.
Patienterstatningen fandt ikke grundlag for at pålægge sygehuset erstatningsansvar for faldulykken, idet det forhold, at sengehesten blev slået ned efter tidligere at have været slået op, var gjort efter en konkret sygeplejefaglig vurdering. Patienterstatningen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. Der var derfor ikke sket fejl eller forsømmelse fra sygehusets side, der kunne begrunde et ansvar.
Sagen illustrerer, at sygehuset ikke ifalder ansvar for skader i forbindelse med ulykkestilfælde, hvis sygehuset har handlet i overensstemmelse med god sundhedsfaglig praksis.
Afgørelsesdato: 23. januar 2002