En 82-årig mand var på grund af en hjerneblødning i maj 1998 indlagt på sygehuset. Da patienten periodevis var konfus, havde man placeret en fast vagt ved sengen, ligesom man anvendte sengehest for at forhindre, at patienten skulle falde ud.
Under sengebadning af patienten, hvor sengehesten ikke var slået op, forlod sygeplejersken patienten ganske kortvarigt (ca. 1 minut). Da hun vendte tilbage, var patienten faldet ud af sengen og havde slået ansigtet og havde derved fået en tandskade.
Patienterstatningen anerkendte sagen efter § 3, stk. 2, idet det måtte betragtes som en uagtsom handling, at sygeplejersken ikke slog sengehesten op, da hun forlod patienten, selv om det kun var for ca. 1 minut.
Patienterstatningen lagde vægt på, at patienten på grund af hjerneblødningen periodevis var konfus, hvorfor man havde foranstaltet fast vagt ved hans seng, ligesom der var fundet indikation for anvendelse af sengehest. Ved at undlade at slå sengehesten op, da patienten blev ladt alene, blev der således ikke taget de fornødne forholdsregler til at afværge risikoen for, at han kunne falde ud af sengen, hvorved uheldet skete.
I den konkrete situation fandt man derfor grundlag for at pålægge sygehuset erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler (98-2096) (1998 Årsb.).
Afgørelsesdato: 16. december 1998