En 52-årig mand blev fundet berettiget til godtgørelse og erstatning, da han var blevet påført en infektion i forbindelse med indsættelse af en hofteprotese. Infektionen gjorde det nødvendigt at fjerne den indsatte protese, og patienten blev i længere tid behandlet med antibiotika. Efter endt behandling blev det fra lægelig side vurderet, at ethvert forsøg på at indsætte en ny hofteprotese ville være forbundet med en så stor risiko for genopblussen af infektionen, at dette ikke skulle forsøges. Patienten blev herefter afsluttet og endte med at måtte klare sig uden hofteled (Girdlestone-status).
Som følge af det manglende hofteled fik patienten betydeligt nedsat gangfunktion og kunne kun bevæge sig ved hjælp af to krykkestokke.
Patienterstatningen fastsatte patientens samlede méngrad til 35 %, heraf blev 25 % vurderet til at være en følge af den indtrådte infektion. Patienten blev endvidere tilkendt en skønsmæssig fastsat godtgørelse for svie og smerte på 35.000 kr.
Patienten havde på skadetidspunktet været selvstændig ostehandler gennem et par år med et relativt lille driftsoverskud. Han var uddannet guldsmed, men havde i de sidste 15 år forud for opstarten af den selvstændige virksomhed arbejdet som lærer, beskæftigelseskonsulent og kursusleder på en revalideringsvirksomhed. Som følge af patientskaden måtte han opgive sin ostehandel og påbegyndte i stedet en uddannelse til voksenunderviser.
Patienterstatningen vurderede, at patientens erhvervsevne var nedsat med 65 % som følge af skaden. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at patienten ikke længere kunne arbejde som ostehandler, og at han derfor havde været nødsaget til at afhænde ostebutikken. Der blev endvidere lagt vægt på, at skaden besværliggjorde beskæftigelse inden for hans tidligere ansættelsesområder, og at han selv som voksenunderviser med overvejende sandsynlighed ville være så generet af smerter og den nedsatte gangfunktion, at hans fremtidige muligheder for indtægtserhvervelse ved erhvervsarbejde var væsentligt forringet.
I året forud for skaden havde patienten i sin virksomhed haft et driftsoverskud på 31.000 kr. Året før, der var mandens første år som selvstændig, havde han haft underskud. Patienterstatningen fastsatte skønsmæssigt årslønnen på skadetidspunktet til 50.000 kr. under henvisning til, at virksomheden var relativt nystartet på skadetidspunktet, og at værdien af hans arbejdskraft således reelt var noget højere end driftsoverskuddet i året forud for skaden, men at det på baggrund af regnskaberne ikke var sandsynligt, at virksomheden ville have givet noget betydeligt overskud, selv om skaden ikke var sket.
Patienten blev tilkendt 195.000 kr. i erstatning for erhvervsevnetab (årsberetning 2002)
Sagen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, der tiltrådte Patienterstatningens afgørelse.
Afgørelsesdato: 8. marts 2002