En 23-årig kvinde fødte to uger før termin et usædvanligt stort barn på 6.490 g. Fødslen blev sat i gang på grund af mistanke om et stort foster. Kvinden havde tidligere født et stort barn på over 5 kg.
Umiddelbart var der god progression i fødselsforløbet, men da barnets hoved var blevet født i regelmæssig baghovedpræsentation noterede man sig, at barnets skulder sad fast i fødselskanalen. Det var derfor nødvendigt at dreje barnet i fødselskanalen og trække det fri (rotatio trunci-metoden).
I forbindelse med fødslen tilkom der en Duchenne Erbs parese i højre arm.
Patienterstatningen anerkendte sagen efter PFL § 2, stk. 1, nr. 1, idet man vurderede, at optimal lægelig behandling havde tilsagt, at barnet var blevet forløst ved kejsersnit. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at kvinden tidligere havde født et stort barn, og at fosteret i den aktuelle graviditet var blevet vurderet som særdeles stort, således at der var frygt for et mekanisk misforhold mellem mor og barn, (97-1611) (1997 Årsb.).
Afgørelsesdato: 22. december 1997