En 51-årig mand blev indlagt på grund af mistanke om en hjernesvulst samt lungekræft. Han var præget af lammelser i begge sine ben, og man mente, at behandlingsmulighederne var udsigtsløse, hvorfor han blev skrevet op til en plejehjemsplads.
Få dage efter konstaterede man om natten, at der var ild i patientens seng. Efter at sygehusets personale forgæves havde forsøgt selv at slukke ilden, blev brandvæsenet kontaktet. Patienten pådrog sig 3. grads forbrændinger og afgik senere på morgenen ved døden. En obduktion viste, at dødens indtræden skyldtes de alvorlige brandsår hos en i forvejen svækket patient.
De pårørende anførte i anmeldelsen til Patienterstatningen, at patienten var lam i den ene side af kroppen, og at han var ude af stand til at vende sig om efter kaldesnoren. De anførte endvidere, at de vidste, at han havde cigaretter og lighter i sit sengebord, men at de aldrig havde set ham ryge. Endelig fremførte de, at brandfolkene kom for sent, og at det på grund af forholdene på stedet ikke var muligt at slukke ilden hurtigere.
Patienterstatningen fandt ikke, at der var grundlag for at pålægge sygehuset erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsregler i dansk ret, jfr. PFL § 3, stk. 2.
På baggrund af politirapporten og de indhentede oplysninger fra sygehuset, fandt Patienterstatningen det mest sandsynligt, at årsagen til branden var mandens rygning i sengen, idet brandtilsynet efterfølgende fandt en cigaretpakke og en lighter i mandens seng.
Patienterstatningen lagde endvidere vægt på, at manden var blevet informeret om, at rygning på sygehusets område skulle foregå i særlige opholdsstuer indrettet dertil, og at sygehuset ikke tidligere havde oplevet manden ryge, hvorfor der ikke var grund til at være ekstra opmærksom på manden den pågældende nat. Endelig fandt Patienterstatningen, at slukningsudstyret havde fungeret efter hensigten, og at sygehusets personale havde handlet relevant i den konkrete situation (99-0441) (1999 Årsb.).
Den citerede sag adskiller sig betydeligt fra de culpasager, Patienterstatningen normalt vurderer i henhold til PFL § 3, stk. 2. Sagen viser dog, at Patienterstatningen i enkelte meget sjældne situationer kan blive tvunget til at foretage ansvarsvurderinger uden for vores kerneområde, nemlig de medicinsk/juridiske vurderinger,som patientforsikringslovens øvrige ansvarsbestemmelser lægger op til.
I den konkrete sag blev der derfor, i overensstemmelse med almindelig erstatningspraksis, indhentet oplysninger vedrørende de efterfølgende brandtekniske undersøgelser, herunder blandt andet oplysninger om årsagen til brandens opståen, sikkerhedsudstyr og brandslukningstekniske rutiner. Disse oplysninger blev, sammen med resultatet af den politimæssige efterforskning af ulykken, lagt til grund ved Patienterstatningens vurdering af sagen.
Resultatet af sådanne sager vil i betydelig grad afhænge af resultatet af den politimæssige efterforskning af ulykken.
Afgørelsesdato: 30. december 1999