Sagsnummer 99-0441

Dødsfald efter rygning i sengen

18-06-2009

En 51-årig mand blev indlagt på grund af mistanke om en hjernesvulst samt lungekræft. Han var præget af lammelser i begge sine ben, og man mente, at behandlingsmulighe­derne var udsigtsløse, hvorfor han blev skrevet op til en plejehjemsplads.

Få dage efter konstaterede man om natten, at der var ild i patientens seng. Efter at syge­husets personale forgæves havde forsøgt selv at slukke ilden, blev brandvæsenet kontak­tet. Patienten pådrog sig 3. grads forbrændinger og afgik senere på morgenen ved døden. En obduktion viste, at dødens indtræden skyldtes de alvorlige brandsår hos en i forvejen svækket patient.

De pårørende anførte i anmeldelsen til Patienterstatningen, at patienten var lam i den ene side af kroppen, og at han var ude af stand til at vende sig om efter kaldesnoren. De an­førte endvidere, at de vidste, at han havde cigaretter og lighter i sit sengebord, men at de aldrig havde set ham ryge. Endelig fremførte de, at brandfolkene kom for sent, og at det på grund af forholdene på stedet ikke var muligt at slukke ilden hurtigere.

Patienterstatningen fandt ikke, at der var grundlag for at pålægge sygehuset erstatnings­an­svar efter de almindelige erstatningsregler i dansk ret, jfr. PFL § 3, stk. 2.

På baggrund af politirapporten og de indhentede oplysninger fra sygehuset, fandt Patienterstatningen det mest sandsynligt, at årsagen til branden var mandens rygning i sengen, idet brandtilsynet efterfølgende fandt en cigaretpakke og en lighter i mandens seng.

Patienterstatningen lagde endvidere vægt på, at manden var blevet informeret om, at ryg­ning på sygehusets område skulle foregå i særlige opholdsstuer indrettet dertil, og at syge­huset ikke tidligere havde oplevet manden ryge, hvorfor der ikke var grund til at være eks­tra opmærksom på manden den pågældende nat. Endelig fandt Patienterstatningen, at sluk­ningsudstyret havde fungeret efter hensigten, og at sygehusets personale havde handlet relevant i den konkrete situation (99-0441) (1999 Årsb.).

Den citerede sag adskiller sig betydeligt fra de culpasager, Patienterstatningen normalt vur­derer i henhold til PFL § 3, stk. 2. Sagen viser dog, at Patienterstatningen i enkelte meget sjældne situationer kan blive tvunget til at foretage ansvarsvurderinger uden for vores kerneområde, nemlig de medicinsk/juridiske vurderinger,som patientforsik­ringslovens øvrige ansvarsbestemmelser lægger op til.

I den konkrete sag blev der derfor, i overensstemmelse med almindelig erstatningsprak­sis, indhentet oplysninger vedrørende de efterfølgende brandtekniske undersøgelser, herunder blandt andet oplysninger om årsagen til brandens opståen, sikkerhedsudstyr og brandsluk­ningstekniske rutiner. Disse oplysninger blev, sammen med resultatet af den politimæssige efterforskning af ulykken, lagt til grund ved Patienterstatningens vur­dering af sagen.

Resultatet af så­danne sager vil i betydelig grad afhænge af resultatet af den politimæssige efterforskning af ulykken.  

Afgørelsesdato: 30. december 1999