En 32-årig mand blev via egen læge indlagt på et sygehus, idet han igennem de seneste par døgn havde haft feber med kulderystelser og tiltagende smerter og hævelse omkring højre armhule med rødme af huden og hævelse.
Patienten, der var smed, havde talrige småsår på hænderne. Han havde ikke bemærket infektionstegn i relation hertil. Han mente selv i første omgang, at generne kunne skyldes overanstrengelse af brystmuskulaturen i forbindelse med sit arbejde. Han havde dog ikke haft egentlige slagtraumer mod brystkassen.
Han havde i de seneste to døgn ligeledes været plaget af halssmerter og hovedpine. Der var ingen hoste eller opspyt, ligesom der ikke var brystsmerter, opkastninger eller diarré.
Ultralydsskanning afviste, at symptomerne kunne skyldes en byld i armhulen, hvorfor man vurderede, at årsagen til patientens symptomer måtte være overanstrengelse af muskulaturen. Den antibiotiske behandling, som egen læge havde ordineret, blev derfor standset, hvorefter patienten blev udskrevet.
Den følgende nat blev patienten tiltagende dårlig med smerter i højre side af brystet og ryggen, ligesom han fik åndedrætsbesvær. Han blev derfor indlagt på et andet lokalsygehus. Under indlæggelsen blev han ekstremt dårlig, og 3 dage efter indlæggelsen viste det sig, at han havde fået en blodforgiftning. Der blev herefter straks iværksat relevant behandling herfor.
Patienten afgik imidlertid ved døden dagen efter.
Patienterstatningen vurderede, at patienten ikke var blevet behandlet i overensstemmelse med optimal behandling ved den primære indlæggelse, da man standsede behandlingen med antibiotika. Ved denne vurdering blev der navnlig lagt vægt på, at patienten havde feber og lokaliseret rødme, hævelse, smerter og varme, hvilket burde have indikeret, at der var tale om infektion.
Desuden fandt Patienterstatningen, at patienten ikke var blevet behandlet i overensstemmelse med optimal lægelig standard ved den efterfølgende indlæggelse på det andet sygehus. Begrundelsen herfor var, at patienten fortsat frembød symptomer på infektion/blodforgiftning, hvorfor man straks burde have iværksat antibiotisk behandling. Dette skete imidlertid først 3 døgn efter indlæggelsen.
Patienterstatningen fandt, at ansvaret skulle bæres ligeligt af de to involverede sygehuse.
Afgørelsesdato: 20. juni 2003