En patient blev indlagt på sygehuset med henblik på operation på grund af betændelse i tyktarmen med bylddannelse. Patienten havde gennem ½ år haft flere indlæggelser på grund af mavesmerter, havde fået foretaget flere tyktarmsundersøgelser og var blevet behandlet med antibiotika på grund af tyktarmsbetændelse.
Ved en kikkertundersøgelse (colos kopi) fjernede man den inficerede del af tyktarmen og syede tarmenderne sammen. Efter operationen havde patienten kraftige smerter i højre side af maven, og en kontrastundersøgelse viste, at sammensyningen var utæt. Man foretog herefter operation, hvor man førte tyktarmen ud til en stomi.
I forbindelse med denne operation fik patienten meget lavt blodtryk og man anlagde en a-kanyle i arterien ved lårbenet. Dagen efter fandt man højre fod blåligt misfarvet og kold uden puls i arterien ved knæ eller underben. Patienten blev overflyttet til karkirurgisk afdeling, hvor man foretog akut operation med fjernelse af en blodprop i benet. Efterfølgende var højre ben fortsat koldt, misfarvet og uden puls, og man fandt det nødvendigt at amputere benet ved knæleddet.
Patienterstatningen vurderede, at en alternativ, ligeværdig behandlingsmetode til den primære operation havde været at fjerne det syge stykke tyktarm og anlægge en aflastende stomi (Hartmann’s resektion). Patienterstatningen fandt det overvejende sandsynligt, at den efterfølgende anastomoselækage og forløbet med anlæggelse af en a-kanyle, som medførte en blodprop i benet og efterfølgende amputation, ville være undgået, hvis man havde valgt denne behandlingsmetode. Sagen blev derfor anerkendt efter PFL § 2, stk. 1, nr. 3 (04-4485).
Patienterstatningens afgørelse indebærer ikke kritik af den valgte behandlingsmetode. Det er alene en vurdering af, at der fandtes en anden behandlingsteknik eller behandlingsmetode, som set i bakspejlet ikke ville have udløst skaden. Der er således ikke tale om, at sygehuset burde have valgt den alternative teknik eller metode. Hvis Patienterstatningen havde vurderet, at man burde have valgt en anden behandlingsmetode, var sagen blevet anerkendt efter PFL § 2, stk. 1, nr. 1.
Afgørelsesdato: 20. december 2005