En 33-årig kvinde kom i september 1998 i behandling med præparatet Thycapzol, idet man vurderede, at hun havde en forstyrrelse i skjoldbruskkirtlens funktion. Hun blev herefter fulgt regelmæssigt med blodprøver, og man reducerede dosis, efterhånden som stofskiftet normaliseredes. I november 1999 var stofskiftet acceptabelt, og behandlingen ophørte.
Fra sommeren 2000 gennemgik patienten flere omfattende tandlægebehandlinger, og hun anmeldte sagen efter lov om erstatning for lægemiddelskader, idet hun mente, at hendes dårlige tandstatus var udløst af behandlingen mod forhøjet stofskifte.
Patienterstatningen afviste sagen med den begrundelse, at det ikke fandtes overvejende sandsynligt, at behandlingen havde udløst de omfattende tandskader, særligt da behandlingen kun havde stået på i et år. Patienterstatningen fandt dog, at patientens i forvejen dårlige tandstatus kunne være let forværret som følge af behandlingen, idet præparatet i sjældne tilfælde medfører mundtørhed, der igen medfører let øget risiko for caries.
Patienterstatningen fandt dog ikke, at en eventuel let forværring af patientens dårlige tandstatus havde udsat hende for mere, end hun med rimelighed måtte tåle.
Afgørelsesdato: 23. oktober 2003