Tandprotese sad fast i halsen

En 81-årig mand blev indbragt på sygehuset med udtalt vejrtrækningsbesvær og halssmerter. Tilstanden forværredes yderligere med talebesvær. Vejrtrækningen var fri, og man antog, at der var tale om en atypisk variant af Parkinsons syge. De følgende dage forværredes tilstanden yderligere, og man konstaterede, at patientens tandprotese sad fast i svælget. Protesen blev fjernet operativt, men de følgende dage forværredes tilstanden, og patienten afgik ved døden.

Sagen blev anerkendt efter PFL § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, idet optimal standard havde tilsagt, at man havde foretaget tilsyn ved en øre-, næse-, halslæge i det første indlæggelsesdøgn, hvor patienten havde symptomer, som gav mistanke om et fremmedlegeme i halsen. Patienterstatningen vurderede, at patienten derefter havde fået fjernet tandprotesen, hvorved han med overvejende sandsynlighed ville have overlevet (07-1393).

Afgørelsesdato: 12. november 2007