En 57-årig kvinde havde i flere år været i medicinsk behandling på grund af en neurologisk sygdom (Charcot-Marie-Tooth sygdom) Hun fik tiltagende rysten og i oktober 2001 fandt man, at hun tillige havde Parkinsons sygdom. Der blev derfor startet behandling med lægemidlet Cabaser.
I februar 2004 blev patienten undersøgt i kardiologisk ambulatorium på grund af periodevis åndenød. EKG viste småforandringer, men ingen hjerteinsufficiens. I marts 2004 konstaterede man problemer ved mitralklapperne, og der blev foretaget operation i august 2004. Patienten fik tillige indsat en pacemaker på grund af uregelmæssig hjerterytme.
Patientens tilstand var herefter præget af gradvist tiltagende åndenød og meget lavt funktionsniveau, og efter en ny hjerteoperation afgik patienten ved døden i maj 2006.
Patienterstatningen har i forbindelse med sagen indhentet oplysninger fra Lægemiddelstyrelsen om sammenhængen mellem Cabaser og hjerteklapbivirkninger. Lægemiddelstyrelsen fremsendte i september 2005 en foreløbig udtalelse, hvor styrelsen udtalte, at det var uklart, om lægemidler med indholdsstoffet cabergolin (Cabaser) øger risikoen for hjerteklaplidelsen. I august 2006 fremsendte Lægemiddelstyrelsen sin endelige udtalelse i sagen. Heri konkluderes det, at en række nyere undersøgelser har påvist, at der er en øget forekomst af hjerteklaplidelser ved behandling med Cabaser.
Patienterstatningen vurderede på den baggrund, at det var overvejende sandsynligt, at patientens hjertesygdom og deraf følgende dødsfald var forvoldt af behandlingen med lægemidlet Cabaser. Boet var herefter berettiget til erstatning efter lov om erstatning for lægemiddelskader.
Afgørelsesdato: 25. august 2006