En 53-årig mand søgte erstatning, fordi han havde fået foretaget en Covid-19 hurtigtest, som viste sig at være falsk positiv. Som følge af det positive svar var han gået i selvisolation og havde sygemeldt sig fra arbejdet og aflyst nogle arrangementer.
Senere samme dag fik manden foretaget en PCR-test. Svaret på denne test forelå den følgende dag og viste, at han ikke var smittet med Covid-19.
Manden anførte, at det havde været et psykisk hårdt døgn, og at han som følge af det forkerte prøvesvar havde lidt et økonomisk tab på 6.000 kr.
Patienterstatningen vurderede, at manden ikke var blevet påført en personskade som følge af det falsk positive svar.
Der blev lagt vægt på, at manden alene havde haft et økonomisk tab, men at han ikke have haft symptomer på sygdom. Den belastning, der havde været forbundet med det falsk positive svar, udgjorde ikke en skade i lovens forstand.
Sagen blev derfor afvist efter KEL § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens rapport "Anbefalinger for brug af hurtigtest" fra 21. december 2020, at hurtigtesten er mindre følsom end PCR-testen, og at testen ikke med sikkerhed kan fastslå, om man er smittet. For personer i særlige erhverv anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ved et positivt resultat hurtigt får foretaget en PCR-test, for at være på den sikre side. Denne procedure blev fulgt i det pågældende forløb.
Afgørelsesdato: 6. januar 2021