En 47-årig kvinde var i 2013 blevet opereret for et underarmsbrud med indsættelse af skinne og skruer. En efterfølgende skanning viste heling af bruddet, men man valgte i første omgang at lade materialet sidde.
I 2018 henvendte kvinden sig og oplyste, at hun havde gener omkring skinnen, og man foretog derfor operation med fjernelse af skinnen. To uger senere oplevede kvinden et smæld fra underarmen i forbindelse med træning i et træningscenter. En røntgenundersøgelse viste, at hun havde pådraget sig et nyt brud i underarmen, som man behandlede med gips.
Kvinden oplyste selv, at hun i forbindelse med fjernelsen af skinnen havde fået at vide, at hun ikke skulle tage nogen forholdsregler. Hun havde specifikt spurgt, om hun måtte træne, og fået at vide, at hun måtte træne, når såret var helet. Sygehuset oplyste, at de havde informeret kvinden om forholdsregler. Det præcise indhold af informationen fremgik dog ikke af journalen. Det fremgik kun, at kvinden havde fået standardinformation.
Da der var uenighed om, hvilken information kvinden havde fået om forholdsregler, og der ikke fremgik præcise oplysninger herom i journalen, lagde Patienterstatningen kvindens oplysninger til grund.
Patienterstatningen vurderede, at behandling i overensstemmelse med erfaren specialiststandard havde været, at man havde informeret kvinden om forholdsregler i forhold til træning efter fjernelsen af skinnen.
Der blev lagt vægt på, at den information, som sygehuset giver, skal journalføres, og at en standardnotering er ikke præcis nok. Ifølge § 13, stk. 1, i journalføringsbekendtgørelsen (nr. 530 af 24/05/2018), skal det fremgå af journalen, hvilken mundtlig og eventuel skriftlig information, der er givet til patienten. Derudover fremgår det af § 4, stk. og stk. 2, i bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. (nr. 509 af 13/05/2018), at patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal blandt andet også omfatte oplysninger om relevante forebyggelsesmuligheder.
Patienterstatningen vurderede desuden, at det var den manglende information, der var årsagen til, at kvinden ikke tog nogen forholdsregler og pådrog sig et nyt brud ved den efterfølgende træning.
Sagen blev derfor anerkendt efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.
For lignende sager se 98-0111, 14-4699, 16-4197, 17-3082 og 17-5901.
Afgørelsesdato: 30. august 2018