En 44-årig kvinde søgte erstatning, fordi hun mente, at man 20 år tidligere havde stillet en forkert diagnose af hendes neurologiske gener. Den rigtige diagnose blev først stillet i 2013.
Sagen blev afvist efter den tidligere PFL § 19, stk. 2, da skaden var anmeldt mere end 10 år efter, at den var forårsaget.
I forbindelse med anmeldelsen havde kvindens advokat påstået, at den 10-årige forældelsesregel var i strid med menneskerettighedskonventionen, jf. en dom fra Menneskerettighedsdomstolen. Dommen vedrørte en schweizisk arbejdstager, som fik konstateret lungehindekræft mere end 20 år efter, at han havde arbejdet med det kræftfremkaldende stof asbest. Domstolen fastslog, at latensperioden for en sådan kræftsygdom kunne være adskillige årtier, og at en 10-årig forældelsesfrist i sådanne tilfælde kunne berøve personer deres ret til at fremsætte et erstatningskrav. Domstolen fastslog også, at man ved vurderingen af forældelsen skulle tage i betragtning, at der findes tilfælde, hvor det er videnskabeligt bevist, at en person ikke kan vide, at han eller hun lider af en bestemt sygdom. På baggrund af de exceptionelle omstændigheder i sagen, fastslog domstolen, at den 10-årige forældelsesregel i schweizisk ret var en krænkelse af menneskerettighedskonventionens artikel 6.
Det er Patienterstatningens vurdering, at dommen ikke har betydning for forældelsesreglen i patientforsikringsloven og klage- og erstatningsloven. Begrundelsen er, at der med patienterstatningsordningen er indført en lempeligere adgang til at få erstatning i forhold til dansk rets almindelige erstatningsregler, herunder navnlig culpareglen. Særligt er der indført en lempeligere ansvarsnorm, ligesom der gælder et lempeligere krav til vurdering af årsagssammenhæng end efter culpareglen. At der gælder en absolut forældelsesregel på 10 år skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der kun er pligt til at opbevare journaler i 10 år, og at det kan være vanskeligt at vurdere erfaren specialiststandard mere end 10 år tilbage i tid. Der er således tale om en særlig lov, der på den ene side indfører nogle klare fordele for patienterne, men som på den anden side opstiller nogle forældelsesmæssige begrænsninger. Patienterstatningsreglerne forhindrer ikke patienter i at forfølge et erstatningskrav efter udløbet af den 10-årige forældelse. Det skal så blot ske i form af et civilt søgsmål efter de almindelige erstatningsretlige regler, herunder culpareglen.
Patienterstatningen vurderede desuden, at forløbet i sagen fra Menneskerettighedsdomstolen afveg væsentligt fra forløbet i den konkrete sag. I sagen fra Menneskerettighedsdomstolen havde den schweiziske arbejder ingen muligheder for at anmelde sagen, før kræftdiagnosen blev stillet, fordi sygdommen ikke havde vist sig tidligere. Der var ifølge domstolen tale om en situation, hvor det var videnskabeligt bevist, at skadelidte ikke kunne vide, at han led af sygdommen. I den konkrete sag havde der allerede i 1996 været mistanke om, at patienten led af den sygdom, man diagnosticerede i 2013. Patienterstatningen mente derfor ikke, at dommen fra Menneskerettighedsdomstolen var til hinder for at afvise sagen efter forældelsesreglen i PFL § 19, stk. 2.
Afgørelsesdato: 17. juni 2014