En 40-årig kvinde fødte en søn, efter at hun var blevet insemineret med sæd fra en anonym donor. Den pågældende donor var senere blevet sat i karantæne, da man mistænkte, at han var bærer af en arvelig hudsygdom.
Kvinden anmeldte sagen til Patienterstatningen og krævede erstatning fra både sædbanken og fertilitetsklinikken, idet hun anførte, at det anvendte donorstrå ikke havde været intakt. Kvinden krævede også erstatning til sin søn for det forhold, at han muligvis havde arvet en sygdom fra sæddonoren.
Undersøgelser viste senere, at sønnen ikke havde hudsygdommen. Det blev også afklaret, at donoren ikke var bærer af hudsygdommen, og der blev derfor givet tilladelse til, at han kunne bruges som donor igen.
Sagen blev afvist med den begrundelse, at hverken moderen eller sønnen var påført skade som følge af, at den anvendte sæd kom fra en donor, der i en periode var mistænkt for at være bærer af en sygdom. For sønnens vedkommende var det afgørende, at han ikke havde den pågældende sygdom, og at donor heller ikke havde sygdommen. For moderens vedkommende var det afgørende, at der ikke var indtrådt komplikationer i forbindelse med inseminationen.
Afgørelsesdato: 16. maj 2013