En 42-årig mand blev påført en behandlingsskade og rejste blandt andet krav om erstatning for det forhold, at han som følge af skaden ikke havde kunnet afholde 1-2 ugers ferie. Han havde oppebåret fuld løn under sygdom og havde således ikke haft et indtægtstab.
Patienterstatningen vurderede, at tabet alene bestod i den rekreative værdi af mistet ferie, som ikke kan erstattes efter EAL § 1, jf. U 1990.616 H.
Sagen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, som tiltrådte afgørelsen.
Afgørelsesdato: 15. april 2011