En 59-årig kvinde besvimede efter en blodtapning og faldt om på gulvet, hvorved hun blandt andet pådrog sig en hjernerystelse og slog nogle tænder løs. Som følge af uheldet var hun sygemeldt i 23 dage, og hun måtte aflyse en allerede planlagt og betalt ferie. Hun rejste derfor krav om erstatning for mistet ferie.
Patienterstatningen afslog at yde erstatning for mistet ferie. Efter EAL § 1 ydes kun erstatning for økonomisk tab som følge af skaden. Da udgifterne til ferierejsen ikke var opstået som følge af skaden, var der ikke tale om et tab, der er omfattet af EAL § 1. Heller ikke den rekreative værdi af mistet ferie kan erstattes, jf. U 1990.616 H. Som yderligere begrundelse for, at mistet ferie ikke er omfattet af EAL § 1, kan henvises til U 2011.3098 H, hvor Højesteret har udtalt, at udtrykket ”andet tab” i EAL § 1 i almindelighed må forstås således, at det omfatter udgifter, som har til formål at sikre eller forbedre skadelidtes funktionsevne.
Afgørelsesdato: 26. april 2012