Patienterstatningen får ny visuel identitet

Publiceret 12-05-2026

Patienterstatningen lancerer et nyt visuelt udtryk. I en overgangsperiode vil borgere kunne møde både nyt og gammelt logo.

Tirsdag den 12. maj 2026 lancerer Patienterstatningen første del af en ny visuel identitet. Lanceringen omfatter blandt andet et nyt logo og et opdateret visuelt udtryk på tværs af Patienterstatningens kommunikationskanaler. Vores navn er fortsat Patienterstatningen.

Den nye visuelle identitet skal sikre et tidssvarende, sammenhængende og tydeligt udtryk på tværs af Patienterstatningens kommunikation og styrke genkendeligheden og tilgængeligheden for patienter, pårørende og samarbejdspartnere.

Overgangsperiode med både nyt og gammelt udtryk

Implementeringen af det nye logo sker trinvis. Derfor vil der være en overgangsperiode, hvor vi fortsat sender breve med det gamle logo. Det samme gælder kuverter, da vi har valgt at opbruge den nuværende beholdning, før vi bestiller nye med nyt logo.

Breve fra Patienterstatningen er fortsat gyldige, uanset hvilket logo de har.

Ændringen har ingen betydning for din sag

Den nye visuelle identitet ændrer eller påvirker ikke Patienterstatningens sagsbehandling eller kontaktoplysninger. Hvis du har en sag hos Patienterstatningen, fortsætter den som hidtil, og du kan fortsat kommunikere med os på samme måde som før.

Pressehenvendelser

Telefon: 33 69 48 80
Du kan ikke sende sms til pressevagten.
Hverdage kl. 07:00-22:00
Weekender og helligdage kl. 08:00-16:00.

E-mail:

Seneste nyt

Nyhedsbrev

Få seneste nyt om personskadeerstatning.

Gå til tilmelding