Ordningen gælder for kvinder, der uden samtykke fik antikonception i Grønland eller i Danmark i perioden 1960-1991. Lovforslag om ordningen er fremsat i Folketinget i dag. Patienterstatningens rejsehold gennemfører tre rundrejser i Grønland for at vejlede kvinderne.
I dag fremsættes forslag til lov om godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionssagen (spiralsagen) i Grønland i perioden 1960-1991 i Folketinget. Loven forventes at blive vedtaget, så den kan træde i kraft 1. september 2026. Men allerede fra 1. juli 2026 kan kvinderne søge godtgørelse hos Patienterstatningen.
Sagerne kan dog først afgøres, når loven er trådt i kraft.
Læs mere om ansøgningskriterierne og om, hvordan du søger om godtgørelse for antikonception:
Godtgørelse til kvinder for antikonception i Grønland (spiralsagen)
Du kan søge om godtgørelse på dansk eller grønlandsk fra 1. juli 2026 og til og med 1. september 2028.
Patienterstatningen har fået til opgave at administrere godtgørelsesordningen. Patienterstatningen afgør i forvejen alle sager om erstatning og godtgørelse i sager fra det danske og grønlandske sundhedsvæsen. Patienterstatningen kan bruge den erfaring i antikonceptionssagen.
Sundheds- og Kirkeministeriet anslår, at cirka 4.500 kvinder kan være berettiget til godtgørelse. Godtgørelsen er efter lovforslaget på 300.000 kroner per godtgørelsesberettiget kvinde.
”Vi vil med største omhu sikre, at kvinderne får den godtgørelse, som de efter loven er berettiget til. Kvinderne har ventet længe på at få sat et punktum i sagen. Derfor fokuserer vi på en ordentlig og effektiv sagsbehandling, så kvinderne kan få en hurtig afklaring,” siger Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen.
I februar 2026 etablerede Patienterstatningen et sekretariat med ansvar for håndteringen af sagerne om antikonception.
”Vi har forberedt os nøje på opgaven, så vi nu er klar til at modtage de første ansøgninger. Kvinderne kan søge om godtgørelse både på grønlandsk og dansk fra den 1. juli 2026. Vi kan først træffe afgørelse i sagerne, når loven er trådt i kraft. Det forventer vi sker 1. september 2026, og umiddelbart herefter forventer vi, at de første kvinder modtager deres afgørelse,” siger Karen-Inger Bast.
Trine Berner Madsen, sekretariatschef for Patienterstatningens Antikonceptionssekretariat, uddyber:
”Vores opgave er at administrere selve godtgørelsesordningen. Dertil kommer en aktiv vejledningsindsats i Grønland, hvor vi både opsøger og rådgiver kvinder, der kan være omfattet af godtgørelsesordningen.”
I lovforslaget står, at Patienterstatningen vil gennemføre en aktiv vejledningsindsats. Det betyder, at der blandt andet bliver udført et opsøgende og rådgivende arbejde blandt kvinder i Grønland, der kan være omfattet af godtgørelsesordningen.
”Vi foretager flere rundrejser for at komme så bredt rundt i Grønland og møde så mange af de berørte kvinder som muligt. Den første rundrejse bliver i slutningen af september og oktober i år. Derudover planlægger vi to rundrejser i 2027. Vi planlægger også oplæg for kvinder, der kan være berørt af antikonceptionssagen, men i dag er bosiddende i Danmark,” siger Trine Berner Madsen.
Patienterstatningens rejsehold består af fire personer:
”Vi holder oplæg om godtgørelsesordningen i udvalgte byer og bygder i Grønland. Efter oplæggene står vores hold til rådighed med konkret bistand og hjælp til at søge godtgørelse. Vi kan også hjælpe med at håndtere eventuelle akutte reaktioner hos kvinderne, der kan opstå i forbindelse med retraumatisering”, siger Trine Berner Madsen.
Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og den danske regering iværksætter en uvildig udredning af spiralsagen og den øvrige svangerskabsforebyggende praksis i perioden 1960 og frem til og med 1991, hvor Grønland hjemtog ansvaret for sundhedsområdet.
Den uvildige udredning af spiralsagen offentliggøres.
Læs mere om udredningen: Modtagelse og offentliggørelse af den uvildige udredning af spiralsagen | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Den danske statsminister Mette Frederiksen giver en officiel undskyldning til de berørte kvinder i spiralsagen i Grønland.
”En undskyldning kan ikke ændre på det, der er sket. Den kan ikke fjerne den smerte, I hver især har oplevet. Og den kan ikke give jer det tilbage, som I har mistet. Men den er en anerkendelse af. At det, I var udsat for, var et svigt. Og nu tager vi ansvaret fra jeres skuldre.” | Statsminister Mette Frederiksen
Læs hele talen: Statsministerens tale til undskyldningsarrangement i spiralsagen den 24. september 2025 - Statsministeriet
Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, etablerer en godtgørelsesordning, hvor kvinder kan søge godtgørelse for ufrivilligt opsatte spiraler, der er sket efter hjemtagelsen af sundhedsområdet i 1992.
Kvinder kan nu ansøge om godtgørelse for antikonception uden samtykke
Den danske regering præsenterer en meget bred politisk aftale, der sikrer økonomisk kompensation til de kvinder, der er omfattet af antikonceptionssagen i perioden 1960-1991, hvor Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland.
”Spiralsagen er et mørkt kapitel i vores fælles historie. Den har haft store konsekvenser for de grønlandske kvinder, der har oplevet både fysiske og psykiske mén, og som den dag i dag har betydning for opfattelsen af Danmark og Rigsfællesskabet. Vi kan desværre ikke fjerne smerten fra kvinderne, men en godtgørelse er med til at anerkende og undskylde for de oplevelser, de har været igennem. Og jeg er glad for, at et meget bredt flertal i Folketinget nu sikrer, at de berørte kvinder kan få en økonomisk godtgørelse,” sagde Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde
Læs mere om den politiske aftale: Politisk aftale sikrer økonomisk godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Den 26. februar 2026 bliver der udskrevet valg. Det betyder, at tidsplanen for lovforslag om godtgørelsesordningen bliver justeret. Først efter valgafholdelse og regeringsdannelse kan et lovforslag fremsættes.
Regeringen (S, SF, M, RV) bekræfter i det politiske grundlag for firkløver-regeringen, at den hurtigst muligt vil fremsætte et lovforslag om godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionspraksis i Kalaallit Nunaat i perioden 1960-1991.
Læs mere om det politiske grundlag: Det politiske grundlag for firkløverregeringen
Lovforslag om en godtgørelsesordning fremsættes 25. juni 2026 med henblik på ikrafttrædelse 1. september 2026. Kvinderne vil allerede fra 1. juli 2026 kunne indsende ansøgninger om godtgørelse til Patienterstatningen.
Læs mere om lovforslaget: Lovforslag skal sikre kvinder godtgørelse i antikonceptionssagen (spiralsagen)
Kvinderne kan søge om godtgørelse fra den 1. juli 2026. Patienterstatningen kan først træffe afgørelse i sagerne, når loven er trådt i kraft.
Det forventes, at loven træder i kraft 1. september 2026.
Aaqqiissut arnanut Kalaallit Nunaanniittunut, ukiuni 1960-ip 1991-illu akornanni akuersitinneqaqqaaratik naartunaveersaaserneqarsimasunut aammalu Danmark-imiittunut piumasaqaatit immikkoortut iluanni ilaatinneqartunut atuutissaaq. Ullumi Folketinget-imi saqqummiunneqartumi tamanna inatsisissatut siunnersuummi allaqqavoq. Patienterstatningen-imi angalaqatigiit immikkut ilisimasallit arnat taarsiiffigitinnissaannik siunnersoriartorlugit Kalaallit Nunaanni pingasoriarlutik angalassapput.
Ulloq manna Kalaallit Nunaanni 1960-ip 1991-illu akornanni, akuersissuteqaqqaaratik naartunaveersaaserneqarsimasut taarsiivigineqarnissaat pillugu aaqqiissutip inatsisitigut tunngavissaanut siunnersuut Folketing-imi qaqinneqassaaq. Inatsisip akuerineqarnissaa ilimagineqarpoq, taamaalilluni 1. september 2026 aallarnerfigalugu atuuttussanngussalluni. Taamaakkaluartorli 1. juli 2026 aallarnerfigalugu arnat pineqartut Patienterstatningen-imut taarsiivigineqarnissaminnut qinnuteqarsinnaalissapput.
Qinnuteqaatilli inatsit atuutilereerpat aatsaat aalajangiiffigineqarsinnaassapput.
Ugguuna naartunaveersaasertissimanermut atatillugu taarsiivigineqarnissamut qinnuteqassagaanni piumasaqaatit suunersut aamma qanoq ilillutit qinnuteqarsinnaanerlutit atuarsinnaavat:
Godtgørelse til kvinder for antikonception i Grønland (spiralsagen)
1. juli 2026-imiit 1. september 2028 ilanngullugu qallunaatut imaluunniit kalaallisut taarsiiffivigineqarnissamut qinnuteqarsinnaavutit.
Patienterstatningen taarsiiviginninnissamut aaqqiissummik suliakkerneqarsimapput. Patienterstatningen-ip qallunaat aamma kalaallit peqqinnissaqarfianni taarsiiviginninnissaq pillugu suliat tamaasa aalajangiiffigisareerpai, misilittakkallu taakkununnga attuumassutillit naartunaveersaasersortissimanermut taarsiiviginninnissamut atorluarsinnaallugit.
Sundheds- og Kirkeministeriet-ip arnat taarsiivigineqarsinnaasut 4.500 missaaniissasut nalilerpaa. Taarsiissut arnamut ataatsimut taarsiivigineqartussamut 300.000 kr-iussasoq inatsimmi siunnersuutaavoq.
”Arnat inatsisit malillugit taarsiivigineqarnissamut pisinnaatitaaffillit taarsiivigineqarnissaat assoroorluta sulilluarlutalu anguniassavarput. Pisut naammassineqarnissaat arnat sivisuumik utaqqisimavaat. Taamaammat peqqissaarussamik aamma sukkasuumik sulianik ingerlatserusuppugut, taamaalilluni arnat erngerlutik paasisaqarniassammata”, taamak oqarpoq Karen-Inger Bast, Patienterstatningen-imi direktøri.
Februar 2026-imi Patienterstatningen naartunaveersaasersuinermut tunngatillugu sulianik ingerlatsisussamik allaffeqarfimmik pilersitsisimapput.
”Suliamut piareersarluarsimavugut, taamaalillutalu qinnuteqaatit siulliit tigunissaannut piareersimalluta. Arnat 1. juli 2026 aallarnerfigalugu kalaallisut imaluunniit qallunaatut qinnuteqarsinnaalissapput. Inatsit atuutilereerpat aatsaat suliat pillugit aalajangiisinnaanngussaagut. Tamanna 1. september 2026 pissasoq ilimagaarput, taassumalu kingorna arnat taarsiivigineqartussat siulliit taarsiivigineqassasut ilimasuutigivarput”, taamak oqarpoq Karen-Inger Bast.
Trine Berner Madsen, Patienterstatningens Anitikonceptionssekretariat-imut allattoqarfimmi aqutsisoq imak itisiliivoq:
”Taarsiiviginninnissamut aaqqiissutip allaffissornikkut ingerlanneqarnissaa suliassarivarput. Suliassaq alla tassaavoq Kalaallit Nunaanni siunnersuinissamik suliniuteqarneq, taamatullu suliaqarnitsinni arnat pineqartut ornillugit siunnersortassavagut”.
Inatsimmut siunnersuummi allaqqavoq Patienterstatningen ornigulluni siunnersuisassasoq. Tamanna isumaqarpoq Kalaallit Nunaanni arnanik taarsiivigineqarnissamut pisinnaatitaaffeqartunut ornigulluta siunnersuisarnissarput suliassatta ilagigaat”.
”Arlaleriarluta Kalaallit Nunaanni angalasaqattaartarumaarpugut, arnat pineqartut sapinngisamik amerlanerpaat naapikkusukkatsigit. Angalanissaq siulleq pissaaq septemberip naalernerani aammalu oktoberimi. Aamma 2027-imi marloriarluta angalanissarput pilersaarusiorparput. Kisianni aamma arnanut akuerseqqaaratik naartunaveersaaserneqarsimasunut Danmark-imi najugaqartunut saqqummiinissaq pilersaarutigaarput”, taamak oqarpoq Trine Berner Madsen.
Patienterstatning-imiit angalasussat sisamaapput:
”Taarsiiviginninnissamut aaqqiissut pillugu illoqarfinni nunaqarfinnilu aalajangersimasuni saqqummiisoqarumaarpoq. Saqqummiinerit kingorna sulisut taarsiivigineqarnissamut qinnuteqaasiorniartunut ikorfartuinissaminnut aamma ikiuinissaminnut piareersimassapput. Tassunga atatillugu misigisimasaminnik qaffattoorlutik qisuariartunik aamma ikiuisinnaassapput”, taamak oqarpoq Trine Berner Madsen.
Kalaallit Nunaata Naalakkersuisuisa, aamma qallunaat naalakkersuisuisa nakerisarsiunngitsumik piffissami 1960-imiit 1991, Kalaallit Nunaata peqqinnissaqarfiup akisussaafigilernera tikillugu, spiralsagen aamma naartunaveersaasersuisimanerit misissorlugit aallartippaat.
Nakerisarsiunngitsumik spiralsagen-imik misissuinerit saqqummiunneqarput.
Misissuinerit pillugit atuaqqigit: Nakerisarsiunngitsumik spiralsagen-imik misissuinernit tigunerat aamma saqqunniunneqarnerat | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Qallunaat statsministeriat Mette Frederiksen pisortatigoortumik arnanut spiralsagen-imit eqqugaasimasunut Kalaallit Nunaanni utoqqatserpoq.
"Utoqqatserneq pisimasunut allannguisinnaanngilaq. Anniaammik peersisinnaanngilaq, ilissi misiginikuusassinnik. Aamma annaasimasasi utertinneqarsinnaanngillat. Kisianni nassuerneruvoq. Ilissinnik pinnissimaneq ilaginnaanerusimasoq. Aamma maanna akisussaaffik ilissinnit tiguarput.” | Statsministeri Mette Frederiksen.
Oqalugiaat tamakkerlugu atuaruk: Statsministerip ulloq 24. septembari 2025-mi spiralsagen-imut utoqqatsernemut aaqqissuussami oqalugiaataa - Statsministeriet
Kalaallit Naalakkersuisuisa taartisiassanut aaqqissuussaq pilersippaat, tassani arnat 1992-imi peqqinnissaqarfiup tigunerata kingorna namminerinngisaminnik spiralilersissimasut taartisiassaminnik qinnuteqarsinnaapput.
Qallunaat naalakkersuisuisa illuatungeriillutik amerlanerussuteqarlutik politikikkut isumaqatigiissut saqqummiuppaat, taassuma qulakkeerpaa piffissami 1960-1991-i tikillugu Danmarkip Kalaallit Nunaata peqqinnissaqarfiinut akisissaanerani, arnat kinguaassiorfiisigut ikkussinermi kinguaassiorsinnaajunaarsimasunut suliamit aningaasatigut taarsiiffiginninnissaq.
”Spiralsagen ataatsimut oqaluttuarisaanitsinni kapitaliuvoq taartoq. Kalaallinut arnanut annertuumik kingunipiloqarsimavoq, illuttut timimikkut tarnimikkullu innaarliisimasoq, aamma ullumikkumut Danmark-imik aamma Naalagaaffeqatigiinnermik paasinnittaatsimut isumaqartoq. Ajoraluartumik anniaat arnanit peersinnaanngilarput, kisianni taartisiassiineq nassuerneruvoq aamma misigisimasimasanut utoqqatsiissutaalluni. Aamma nuannaarutigaara Folketingimi illuatungeriillutik amerlanerussuteqartut qulakkeermassuk, arnat eqqugaasimasut aningaasatigut taarsiivigineqarsinnaanerat.” | Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde
Politikikkut isumaqatigiissut pillugu atuaqqigit: Politikikkut isumaqatigiissutip qulakkeerpaa kalaallit arnat spiralsagen-imit aningaasatigut taarsiivigineqarnissaat | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Februari 2026-mi Inatsisartunut qinersisoqarnissaa nalunaarutigineqarpoq. Taamaattumik taartisiassanut aaqqissuussaq pillugu inatsisissatut siunnersuutip piffissaliussaa allanngortinneqarpoq. Qinersineq naammassereerpat naalakkersuisullu nutaat pilersinneqareerpata aatsaat inatsisissatut siunnersuut saqqummiunneqassaaaq.
Naalakkersuisut (S, SF, M, RV) naalakkersuisooqatigiit sisamaasut politikkikkut tunngavissaanni uppernarsarpaat, Kalaallit Nunaanni piffissami 1960-imiit 1991-imut naartunaveersaasersuinermik periutsinut ilaasunut arnanut taartisiassanut aaqqissuussaq pillugu inatsisissatut siunnersuut piaarnerpaamik saqqummiunniarlugu.
Politikkikkut tunngavissat pillugit annertunerusumik atuarit: Det politiske grundlag for firkløverregeringen
Taartisiassanut aaqqissuussaq pillugu inatsisissatut siunnersuut 25. juni 2026-mi saqqummiunneqassaaq, 1. september 2026-mi atuutilernissaa siunertaralugu. Arnat 1. juli 2026-miit aallartittumik Patienterstatningen-imut taartisiassanik qinnuteqarsinnaassapput.
Inatsisissatut siunnersuut pillugu annertunerusumik atuarit: [Sundheds- og Kirkeministeriap tusagassiorfinnut nalunaarutaa – INNERSUUSSISSUT]
Arnat 1. juli 2026-miit aallartittumik taartisiassanik qinnuteqarsinnaassapput. Patienterstatningen aatsaat suliani aalajangiisinnaalissaaq inatsit atuutilereerpat.
Naatsorsuutigineqarpoq inatsit 1. september 2026-mi atuutilissasoq.
Telefon: 33 69 48 80
Hverdage kl. 07.00 - 22.00
Weekender og helligdage kl. 08.00 - 16.00 (Du kan ikke sende sms til pressevagten)
E-mail: [email protected]
Oqarasuaat: +45 33 69 48 80
Ulluinnarni nal. 07.00 – 22.00 (qallunaat nalunaaqutaat malillugu)
Sapaatip-akunnerata naanerani nalliuttunilu nal. 08.00 – 16.00 (qallunaat nalunaaqutaat malillugu) (Tusagassiortunut pigaartumut SMS-ersinnaanngilatit)
E-maili: [email protected]
Læs mere om mulighederne for at søge godtgørelse / Taartisiassanik qinnuteqarnissamut periarfissat pillugit annertunerusumik atuarit:
Godtgørelse til kvinder for antikonception i Grønland (spiralsagen)
Få seneste nyt om personskadeerstatning.