PRAC udsætter vurdering af mulig sammenhæng mellem øjensygdom og lægemiddel

Publiceret 05-05-2025
Nyhed

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at den europæiske bivirkningskomité, PRAC, udsætter deres vurdering af en mulig sammenhæng mellem semaglutid og øjensygdommen NAION.

Patienterstatningen har tidligere oplyst, at vi forventede, at PRAC i maj 2025 vil komme med en vurdering af en evt. mulig sammenhæng mellem indholdsstoffet semaglutid i lægemidlerne Wegovy og Ozempic og øjensygdommen NAION. Da resultatet af denne vurdering er vigtigt for de sager, vi har inden for området, besluttede vi at afvente vurderingen.

Vi har nu fået oplyst fra Lægemiddelstyrelsen, at PRAC har udsat beslutningen til et møde, som afholdes fra 2. - 5. juni 2025. Den endelige beslutning træffes af EU-kommissionen formentlig i juli 2025. Det betyder, at vi tidligst kan træffe afgørelse i de relevante sager i august 2025. Vi har orienteret patienterne herom.

21 patienter har nu søgt erstatning, fordi de mener, at behandling med Wegovy eller Ozempic har givet dem øjensygdommen NAION.

Læs også vores nyhed fra 26. februar 2025:

Erstatning for øjensygdom NAION efter Wegovy eller Ozempic

Pressehenvendelser

Telefon: 33 69 48 80
Du kan ikke sende sms til pressevagten.
Hverdage kl. 07:00-22:00
Weekender og helligdage kl. 08:00-16:00.

E-mail:

Seneste nyt