En 42-årig mand fik anerkendt en skade og blev tilkendt erstatning for udgifter og godtgørelse for svie og smerte og varigt mén, men fik afslag på tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Afgørelserne blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen ved afgørelse af 11. marts 2016.Manden indbragte sagen for domstolene, men stævningen blev først modtaget 15. september 2016. Manden gjorde gældende, at han først havde modtaget ankenævnets afgørelse 17. marts 2016. Han gjorde også gældende, at stævningen var blevet afsendt 8. september 2016, og at den sene modtagelse i retten alene beroede på forsinkelse i posten, jf. en analogi af aftalelovens § 40.
Ankenævnet påstod, at afgørelsen af 11. marts 2016 var sendt digitalt til manden og havde været til rådighed for ham samme dag. Dette blev dokumenteret ved et fremlagt skærmbillede. Efter lov om Offentlig Digital Post § 10, nr. 1, anses meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen. Ankenævnet anførte desuden, at en myndighedsafgørelse ikke er reguleret af aftaleloven, og at denne lov derfor ikke fandt anvendelse.
Byretten lagde vægt på, at ankenævnets afgørelse blev meddelt manden i hans e-boks 11. marts 2016. Da sagen først blev anlagt efter udløbet af ankefristen på 6 måneder, blev den afvist (dom af 5. oktober 2017 fra Københavns Byret, sag nr. BS 37A-5519/2016).
Afgørelsesdato: 22. marts 2013