En mand begik selvmord under en indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Patienterstatningen vurderede, at behandlingen havde levet op til erfaren specialiststandard, da der var blevet foretaget korrekt tilsyn med patienten. Selvmordet var dermed ikke en følge af behandlingen. Da der ikke var begået fejl ved behandlingen, var der ikke grundlag for at lempe på bevisbyrden. Sagen blev derfor afvist efter KEL § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.
Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen, og de efterladte indbragte herefter sagen for domstolene.
Retslægerådet udtalte, at behandlingen overordnet blev udført efter almindeligt anerkendte retningslinjer. Byretten mente derfor ikke, det var sandsynliggjort, at behandlingen var årsag til selvmordet. Landsretten lagde til grund, at patienten op til selvmordet havde været undergivet regelmæssig observation, hvilket indebar tilsyn med maksimalt 60 minutters mellemrum, og at han senest var tilset højst en halv time før, han blev fundet livløs. Landsretten fandt det endvidere ikke godtgjort, at der var blevet begået ansvarspådragende fejl ved behandlingen. Landsretten stadfæstede derfor dommen (Østre Landsret dom af 7. januar 2016).
Afgørelsesdato: 5. august 2010