En 78-årig kvinde patienten havde fået anerkendt en behandlingsskade, men afgik ved døden, inden der var blevet truffet afgørelse vedrørende erstatningens størrelse. Erstatningen blev derfor i overensstemmelse med praksis reduceret med 1/3 på grund af mellemkommende død.
Boet ankede afgørelsen med påstand om, at Patienterstatningen ikke havde truffet afgørelse i rimelig tid, og at der derfor ikke var grundlag for at reducere erstatningen. Det blev i den forbindelse bl.a. oplyst, at de pårørende undervejs havde orienteret Patienterstatningen om, at patientens tilstand var kritisk.
Landsretten fandt ikke grundlag for at kritisere Patienterstatningens sagsbehandling, som i det aktuelle tilfælde var blevet kompliceret ved, at den forudsatte en vurdering af betydningen af nogle forudbestående lidelser. Patienterstatningens sagsbehandlingstid i den aktuelle sag kunne i øvrigt ikke betegnes som påfaldende lang i sammenligning med sagsbehandlingstiden i andre sager, og der var heller ikke grundlag for at fastslå, at Patienterstatningen som følge af patientens tilstand burde have truffet afgørelse tidligere end sket.
Dommen er trykt i FED 2000.2348 V.
Afgørelsesdato: 19. oktober 2000