En 58-årig mand blev behandlet på et sygehus for en overrevet akillessene. Efterfølgende kontaktede han telefonisk sygehuset, fordi benet var blåt og hævet. Patienten oplyste til sin samlever, at han havde fået at vide, at der var tale om sædvanlige følger efter en overrevet akillessene, og at han skulle holde benet mere oppe.
En uge efter blev patienten fundet død i sit hjem. En obduktion viste, at dødsårsagen var en blodprop i lungen, formentlig udgået fra en blodprop i benets dybe vener.
Sygehuset havde ingen journaloplysninger vedrørende henvendelsen, men bestred ikke, at patienten havde kontaktet dem den pågældende dag.
Patienterstatningen lagde til grund, at patienten havde været i telefonisk kontakt med sygehuset den pågældende dag, og at samtalen var forløbet som forklaret af samleveren. Der blev lagt vægt på, at der var indsendt en udskrift fra teleselskabet, som bekræftede, at han havde ringet til sygehuset den pågældende dag, og at samtalen havde varet knapt 5 minutter.
Patienterstatningen vurderede desuden, at man ved patientens telefoniske henvendelse burde have indkaldt ham til en undersøgelse og opstart af blodpropsforebyggende behandling. Dermed ville dødsfaldet med overvejende sandsynlighed være undgået.
Sagen blev derfor anerkendt efter KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.
Sagen er et eksempel på, at patientens beskrivelse af forløbet ikke altid kan bekræftes i journalmateriale mv. I disse tilfælde kan det være relevant at indhente supplerende oplysninger til belysning af forløbet. Det kan fx være udsagn fra personer, der har overværet en given samtale eller – som i den konkrete sag – en udskrift fra teleselskabet, der dokumenterer, at et givent opkald har været foretaget. Hvis der foreligger sådanne supplerende oplysninger, vil Patienterstatningen ofte lade tvivlen om, hvad der reelt er sket, komme patienten til gode og de manglende journaloplysninger komme sygehuset til skade.
For lignende sager se 98-0111, 16-4197, 17-3082, 17-5901 og 18-2074.
Afgørelsesdato: 27. april 2015