En 52-årig kvinde anmeldte, at hun var blevet påført skade som følge af forsinket diagnosticering af modermærkekræft hos sin praktiserende læge. Hun oplyste selv, at hun ved en konsultation havde gjort lægen opmærksom på en kløende plet i hovedbunden, men dette fremgik ikke af journalen.
Patienterstatningen vurderede, at der ikke havde været grund til at mistænke modermærkekræft, og afviste derfor, at kvinden var berettiget til erstatning efter KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.
Kvinden ankede afgørelsen og anførte blandt andet, at lægens journal var mangelfuld.
Ankenævnet for Patienterstatningen bemærkede, at der som udgangspunkt lægges vægt på oplysningerne i journalen, medmindre det efter omstændighederne kan dokumenteres eller tilstrækkeligt sandsynliggøres, at journalerne er mangelfulde. Årsagen er blandt andet, at oplysningerne i journalen er noteret på det tidspunkt, hvor behandlingen fandt sted, og at de er skrevet af en sundhedsperson på et tidspunkt, hvor der endnu ikke verserede en erstatningssag.
Ankenævnet havde efter en gennemgang af det foreliggende journalmateriale ikke fundet tegn på, at der efterfølgende var rettet i journalerne eller noteret konsultationer, der ikke havde fundet sted. Ankenævnet lagde derfor journalen til grund og tiltrådte afgørelsen.
Byretten var enig i, at journalen som udgangspunkt kunne lægges til grund. Det forhold, at kvinden havde kunnet dokumentere, at der var tre uoverensstemmelser vedrørende telefonkonsultationer i en periode på 2½ år frem til ca. 1 år før den pågældende konsultation, gav ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at journalerne generelt var mangelfulde. Det var herefter ikke godtgjort, at der havde været oplysninger om en kløende plet i hovedbunden. Ankenævnet blev derfor frifundet (dom af 9. september 2019 fra Retten i Randers, sag nr. BS-20219/2018).
For lignende sager se 98-0111, 14-4699, 16-4197, 17-5901 og 18-2074.
Afgørelsesdato: 19. juni 2017