En 41-årig mand blev opereret i venstre arm i januar 2010. Han udviklede efterfølgende nervesmerter fra operationsstedet, og han fik derfor i maj 2010 af egen læge udleveret smertestillende medicin. I juni 2010 beskrev patienten selv, at smerterne var ubehagelige, og at der ikke var håb om bedring.
Patienten anmeldte skaden i september 2013.
Patienterstatningen vurderede, at patienten senest i juni 2010 burde have haft kendskab til en mulig skade. Skaden var først anmeldt mere end 3 år senere, og patientens eventuelle erstatningskrav var derfor forældet, jf. KEL § 59, stk. 1.
For lignende sager se 12-9964, 13-3263, 13-3748, 13-8100 og 14-7998.
Afgørelsesdato: 20. marts 2014