En mand havde tidligere gennemgået en nyretransplantation. I juli 2009 fik han konstateret, at nyren var ved at blive afstødt, og han blev sat i immundæmpende behandling. Patienten klagede senere over mavesmerter og fik et middel mod forstoppelse.
I september 2009 blev patienten indlagt i afkræftet tilstand. Under denne indlæggelse fik han fire hjertestop, blev genoplivet, opereret og derefter lagt i respirator. Under operationen konstaterede man to perforerede udposninger på tyktarmen og anlagde stomi.
Patienten havde i oktober 2009 en samtale på sygehuset, hvor man drøftede forløbet.
Patienten anmeldte forløbet til Patienterstatningen i april 2013. Patienterstatningen vurderede, at patienten senest ved samtalen i oktober 2009 burde have haft kendskab til, at der kunne være sket en skade. Sagen blev derfor afvist med den begrundelse, at den var anmeldt for sent, jf. den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59. Det blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen.
For retten forklarede patienten, at han ikke kunne huske den pågældende samtale, og at der ikke var nogen, der havde fortalt ham, at der måske var gået noget galt. Han forklarede også, at han først havde fået kendskab til klagemulighederne ved en samtale i Nyreforeningen i april 2013.
Byretten mente, at patienten burde have haft kendskab til en mulig skade i umiddelbar sammenhæng med indlæggelsen i september 2009. Sagen var derfor forældet. Dette stadfæstede landsretten, der lagde vægt på, at patienten under sin indlæggelse løbende blev informeret om karakteren og omfanget af de akutte skader, der opstod i september 2009 (FED 2016.94 Ø).
For lignende sager se 12-9964, 13-3748, 13-7497, 13-8100 og 14-7998.
Afgørelsesdato: 30. juni 2013