En 50-årig mand blev i oktober 2003 sat i antabusbehandling pga. et længerevarende alkoholforbrug på 8-10 genstande dagligt.
I begyndelsen af december 2003 fik patienten gulsot, der tiltog over de næste tre uger. I januar 2004 blev patienten indlagt på sygehuset med svær leverpåvirkning. På mistanke om en antabusreaktion blev behandlingen med antabus stoppet. En leverbiopsi viste svær medikamentel toksisk leverbetændelse med udbredt nedbrydning af leveren. Der var ikke tegn på tidligere leversygdom. Undersøgelser viste tegn på hastigt udviklende skrumpelever. I marts 2004 blev patienten sat på venteliste til transplantation.
I september 2004 var patientens tilstand så meget bedre, at han blev taget af ventelisten.
I januar 2005 blev patienten indlagt på det lokale sygehus med smerter og bevægeindskrænkning i begge skuldre. Der var ikke tale om en ledbetændelse eller leddegigt.
Patienterstatningen vurderede, at patientens skade i form af toksisk leverpåvirkning og ledgener var omfattet af lov om erstatning for lægemiddelskader.
I afgørelsen blev der lagt vægt på, at leverpåvirkningen og ledgenerne med overvejende sandsynlighed var forårsaget af antabusbehandlingen, idet ledlidelserne fandtes at skyldes det meget lange sygeleje i forbindelse med leverpåvirkningen. Patienterstatningen fandt, at bivirkningerne ved antabusbehandlingen samlet set gik ud over, hvad patienten med rimelighed burde acceptere – også selvom patienten blev behandlet for en alvorlig grundlidelse i form af alkoholisme.
Patienten var alkoholiker med risiko for leverskader på grund af sit misbrug, men en nærmere undersøgelse af patientens lever gjorde det muligt at udelukke, at patientens leverpåvirkning skyldtes alkoholforbruget. Det blev derefter lægeligt vurderet, at der var årsagssammenhæng mellem antabusbehandlingen og leverpåvirkningen.
Patienterstatningen har tidligere behandlet fire sager vedrørende antabusbehandling. Alle fire sager blev afvist. Tre af sagerne vedrørte forskellige bivirkninger – f.eks. hårtab. Det blev dels lagt til grund, at skaderne ikke med overvejende sandsynlighed var forårsaget af antabus, og dels at skaderne ikke gik ud over, hvad patienterne med rimelighed burde acceptere. En fjerde sag vedrørte også leverpåvirkning. Der var dog ikke tale om et så langvarigt sygeforløb som i den aktuelle sag, ligesom generne var forbigående.
Afgørelsen blev anket til Lægemiddelskadeankenævnet, som tiltrådte, at patienten var berettiget til erstatning som følge af leverskaden. Nævnet fandt det dog ikke overvejende sandsynligt, at ledgenerne var opstået som følge af antabusbehandlingen. Denne del af afgørelsen blev derfor ændret.
Afgørelsesdato: 28. marts 2006