I 2024 tildelte Patienterstatningen 904 millioner kr. i erstatning til danske patienter. Erstatningerne bliver givet til patienter, der har fået en skade af enten sundhedsfaglig behandling eller bivirkninger til medicin.
Det er første gang nogensinde, at Patienterstatningen samlet har tilkendt mere end 900 millioner kroner i erstatning. Og det er godt, at der er et system, der griber patienterne i de tilfælde, hvor det går galt. Det mener direktøren for Patienterstatningen, Karen-Inger Bast:
”Vores kerneopgave er at undersøge og afgøre om en patient kan få erstatning efter loven. En erstatning kan aldrig ændre det forløb, patienten har været igennem eller ændre patientens oplevelse. Men erstatningen kan være en hjælp og fjerne nogle af de økonomiske bekymringer, der følger med, hvis man for eksempel ikke længere kan arbejde på grund af en patientskade.”
Næsten 15.000 erstatningssager i 2024
Samlet set er der kommet flere sager ind til Patienterstatningen. I 2024 fik Patienterstatningen 14.752 ansøgninger om erstatning. Dermed fortsætter tendensen fra de seneste år, hvor der kommer flere og flere erstatningssager. I 2020 lå antallet af erstatningssager på 10.639. Det svarer til en stigning på 38 %
En af forklaringerne er dog, at Patienterstatningen fra 1. juli 2024 overtog tandområdet og nu også afgør sager om skader fra tandlægerne. I alt modtog Patienterstatningen 987 ansøgninger om erstatning for skader for tandbehandling det sidste halvår af 2024.
Men selv hvis man ser bort fra tandsagerne, så har der de seneste år været en trend, hvor flere søger erstatning.
”Ingen grund til at tro, at sundhedspersonalet begår flere fejl”
Man kan dog ikke bruge Patienterstatningens tal til at konkludere noget om kvaliteten i sundhedsvæsnet, mener Karen-Inger Bast, direktør for Patienterstatningen.
”Jeg har ingen grund til at tro, at sundhedspersonalet begår flere fejl. Man skal huske at holde tallet op mod de mange millioner behandlinger og operationer, der bliver foretaget hvert år i det danske sundhedsvæsen. Når sundhedsvæsnet producerer mere, så er der desværre også grundlag for, at der sker flere skader,” siger Karen Inger Bast.
Hun minder også om, at der i loven findes den såkaldte rimelighedsregel. Selvom man i sundhedsvæsnet har gjort alt helt efter bogen, så giver rimelighedsreglen patienter ret til erstatning, hvis de får en sjælden og alvorlig skade i forhold til den sygdom, de blev behandlet for – også selvom den skade ikke kunne undgås.
Cirka en fjerdedel af de sager, hvor Patienterstatningen giver erstatning, er efter rimelighedsreglen.
Unikt system for patienterstatning
I Danmark har vi siden 1992 haft vores nuværende system for patienterstatning. Ordningen er løbende blevet udvidet, så den i dag omfatter al sundhedsfaglig behandling. Patienterstatningen er den uvildige myndighed, som afgør, om patienter kan få erstatning, hvis de er kommet til skade i sundhedsvæsenet eller har fået bivirkninger af medicin.
Samlet set blev der givet erstatning i 3.098 sager i 2024.
“Før Patienterstatningen blev etableret i 1992, skulle patienter selv anlægge sag ved domstolene og løfte bevisbyrden for at få erstatning, hvis de var kommet til skade i sundhedsvæsenet. I dag sender patienterne blot en erstatningsansøgning til os. Vores kerneopgave er at hjælpe patienterne med at belyse deres erstatningssag. Vi indhenter alle relevante informationer, så vi kan afgøre, om patienterne efter loven har ret til erstatning,” forklarer Karen-Inger Bast.
Hun gør opmærksom på, at det danske system for patienterstatning er unik. I det meste af verden har patienter ikke denne rettighed til at få hjælp til at søge erstatning. Her skal de hyre en advokat, lægge sag an ved domstolene og i sidste ende bevise, at der er sket en ansvarspådragende fejl.