En 48-årig mand havde anmeldt, at han var blevet fejlmedicineret med afhængighedsskabende medicin af en psykiater.
Patienterstatningen vurderede, at behandlingen ikke havde levet op til erfaren specialiststandard, da man burde have overvåget mandens forbrug af medicin med misbrugspotentiale. Derved ville hans blandingsmisbrug være blevet opdaget tidligere, så han kunne have undgået en periode med forværrede symptomer.
Patienterstatningen anerkendte derfor sagen efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1, og tilkendte manden godtgørelse for svie og smerte, men afslog de øvrige erstatningsposter.
Ankenævnet for Patienterstatningen var enig i, at behandlingen ikke havde levet op til erfaren specialiststandard, men mente ikke, at dette havde medført en skade, herunder at en tættere kontrol ville have ændret forløbet. Ankenævnet ændrede derfor afgørelsen.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn havde i mellemtiden udtalt kritik af psykiateren. Manden indbragte ankenævnets afgørelse for domstolene.
Retslægerådet udtalte blandt andet, at behandlingen ikke havde levet op til almindelig anerkendt lægefaglig standard. Rådet udtalte også, at manden led af en svær behandlelig tilstand, og at han gradvist havde forøget sit misbrug og derved forsømt en række sociale funktioner, herunder egenomsorg, men at det ikke var en varig skade, hvis han lod sig behandle for misbrug. Derudover havde manden selv efterspurgt højere og højere doser af medicinen og henvendt sig til andre læger for at presse dem til at udlevere medicin til ham. Han havde blandt andet truet med at købe medicin på "det sorte marked", hvis hans ønsker ikke blev efterkommet.
På baggrund af Retslægerådets udtalelse vurderede byretten, at psykiaterens behandling kunne have haft betydning i forhold til mandens udviklede misbrug, men ikke i en sådan grad, at det var overvejende sandsynligt, at behandlingen havde påført ham en skade. Ankenævnet blev derfor frifundet (dom af 27. maj 2019 fra Retten på Frederiksberg, sag nr. BS E-929/2017).
Afgørelsesdato: 9. februar 2016