En 47-årig kvinde fik konstateret slidgigt i hoften og fik indsat en såkaldt MOM-protese (metal-on-metal). Hun havde efterfølgende en del smerter, og man valgte at foretage re-operation. I den forbindelse konstaterede man lidt såkaldt metalose (følger efter, at metal er trængt ud i vævet). Man fjernede protesen, rensede op i området og indsatte en ny protese.
Patienterstatningen vurderede, at generne efter den første operation og behovet for re-operation skyldtes uhensigtsmæssigheder ved den oprindelige protese. Der blev lagt vægt på, at undersøgelser har vist, at MOM-proteser kan udløse metalose, og at der generelt foretages flere re-operationer, når der er anvendt denne type protese. Sagen blev derfor anerkendt efter KEL § 20, stk. 1, nr. 2.
Patienten ankede efterfølgende erstatningens størrelse. Patienterstatningens afgørelser blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen, og sagen blev derefter indbragt for domstolene.
Til brug for retssagen blev der indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, som blandt andet vurderede, at man ved den oprindelige operation kunne have anvendt en anden protese, der ville have været lige så effektiv som den anvendte metalprotese.
Patienten bad herefter Patienterstatningen om at genoptage sagen. Dette blev afvist med den begrundelse, at der ikke var kommet nye faktiske eller retlige oplysninger i forhold til de oplysninger, som forelå ved afgørelsen om ansvarsgrundlaget. Patienterstatningen henviste endvidere til, at patienten havde fået fuld erstatning for følgerne af, at der oprindeligt var blevet anvendt en MOM-protese i stedet for en anden type protese. Det havde derfor ikke haft betydning for erstatningens størrelse, hvis skaden i stedet havde været anerkendt efter en anden bestemmelse i klage- og erstatningsloven. Patienten havde dermed ikke en retlig interesse i at få sagen genoptaget.
Denne afgørelse blev også tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen. Nævnet bemærkede, at den omstændighed, at skaden eventuelt kunne have været anerkendt efter en anden bestemmelse, ikke ændrede på de følger, som skaden havde medført, og dermed heller ikke erstatningen. Der var derfor ikke grundlag for at genoptage sagen. Dette blev stadfæstet af byretten (dom af 4. januar 2019 fra Retten i Århus, sag nr. BS 72-674/2013).
Afgørelsesdato: 2. maj 2016