En 45-årig kvinde blev af sin praktiserende læge sat i medicinsk behandling for kronisk hovedpine med lægemidlet Sumatriptan. I en periode på godt 1½ år fik hun langt større doser medicin end anbefalet, og hun blev indlagt med medicinforgiftning.
Patienterstatningen anerkendte sagen efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1, da lægen ikke burde have ordineret så store mængder medicin.
Under sagen blev der blandt andet rejst krav om erstatning for udgifterne til Sumatriptan.
Efter EAL § 1 ydes der erstatning for rimelige og nødvendige udgifter afholdt til behandling af følgerne efter den anerkendte skade. Patienterstatningen vurderede, at udgifterne til Sumatriptan ikke var afholdt til behandling af selve den anerkendte skade (medicinforgiftningen). Patienten ville dog kun have afholdt en del af udgifterne, hvis lægen ikke havde ordineret for meget medicin. Der blev derfor ydet erstatning for en skønsmæssig del af udgifterne efter en analogi af EAL § 1.
Afgørelsesdato: 18. juni 2015