Det nationale screeningsprogram foreskriver, at kvinder mellem 50 og 69 år skal have tilbud om screening for brystkræft hvert andet år. Tilbuddet gælder, til kvinden fylder 70 år. Efter de kliniske retningslinjer skal kvinderne i praksis have tilbuddet hver 24 måned plus/minus tre måneder.
En kvinde født i december 1943 fik lavet mammografiundersøgelser i det nationale screeningsprogram i august 2009 og november 2011. Man fandt ikke tegn på brystkræft ved undersøgelserne.
Kvinden fyldte 70 år i december 2013, hvorefter regionen meldte kvinden ud af screeningsprogrammet. Kvinden fik altså ikke tilbud om screening i slutningen af 2013 eller begyndelse af 2014.
I september 2014 tog hun med en veninde til hendes mammografiscreening. Hun spurgte i den forbindelse, hvornår hun selv ville blive indkaldt til den næste screening. Hospitalet valgte at foretage en screening af hende samme dag. Screening viste en 25 mm stor kræfttumor i venstre bryst.
Hun fik herefter fjernet hele venstre bryst og blev behandlet med kemoterapi.
Efter sundhedslovens § 85, stk. 1, har alle kvinder mellem 50 og 69 år ret til brystundersøgelse (mammografiscreening) hvert andet år, dvs. med et interval på 24 måneder.
Kvinden var blevet screenet 24 måneder og 29 dage før hun fyldte 70 år, hvor man ikke længere er omfattet af screeningsprogrammet. Regionen mente, at det var korrekt at melde hende fra screeningprogrammet, fordi hun fyldte 70 år før intervallet på 24 måneder +/- 3 måneder fra sidste screening i november 2011 var udløbet.
Patienterstatningen var ikke enig med regionen. Det er korrekt, at der må gå 24 + 3 måneder fra sidste tilbud om screening, til en kvinde skal have næste tilbud. Men denne regel kan ikke bruges i en situation som den foreliggende, hvor kvinden når at fylde 70 år, inden de 24 + 3 måneder er udløbet. Patienterstatningen lagde til grund, at alle kvinder mellem 50 og 69 år skal tilbydes det samme antal screeninger.
Patienterstatningen vurderede, at kvinden skulle have haft et tilbud om screening inden sin 70- års fødselsdag, dvs. ca. 25 måneder efter hendes sidste screening. Vi vurderede også, at var hun blevet screenet på dette tidspunkt, så ville man have opdaget og behandlet sygdommen tidligere, og på den måde kunne hun have undgået fjernelsen af sit ene bryst. Kvinden var derfor berettiget til erstatning for følgerne af den forsinkede diagnosticering.
Afgørelsen viser, at alle kvinder mellem 50 og 69 år skal tilbydes det samme antal screeninger, og at retten til at blive screenet, når man er 68 og 69 år ikke mistes, fordi man bliver screenet inden for 3 måneder, før man fylder 68 år.
Afgørelsesdato: 10. september 2015